Menu

11. september var et uheld

9-11 fireman

Det kan næppe have været terroristernes plan at få World Trade Center til at styrte sammen den 11. september 2001. Det må nærmere betragtes som uforudsigelig ulykke, skriver Kasper Hviid.

OPINION // Jeg stoler ikke helt på den officielle udlægning af begivenhederne den 11. september 2001. Jeg har svært ved at tro på at USA's interne forsvar kunne svigte totalt. Og jeg kan ikke greje hvordan to fly kan få tre gigantiske højhuse til at falde sammen i perfekt nedrivningsstil. Men her i artiklen tager jeg kun udgangspunkt i den officielle historie om 11. september.

For selv om jeg tvivler stærkt på den, er der en stor gruppe der finder den troværdig. Den officielle historie er en central del af vores fælles bagage. Vi lever i tiden »efter Nine-Eleven«.

Der er ét væsentligt spørgsmål som aldrig er blevet stillet: Vidste terroristerne at tårnene ville styrte sammen? Og hvis de ikke vidste det, hvordan påvirker det så vores forståelse af 9/11?

Hvis de tre tårne var blevet stående, havde det stadig været et grusomt terrorangreb. Men det var selve sammenstyrtningen og ikke flyangrebet, der skabte 9/11. Uden sammenstyrtningen, intet Ground Zero. Så hvis sammenstyrtningerne var et komplet uforudsigeligt uheld i stedet for en integreret del af et terrorangreb, så gør det 9/11 til noget helt andet. Så var 9/11 primært en »grotesk ulykke« og kun i mindre grad terrorisme.

Men vidste terroristerne at tårnene ville styrte sammen? Var det en del af deres plan? Eller døde terroristerne uden at ane at tårnet de havde kurs mod, ville styrte sammen kort tid efter kollisionen?

Vi har alle set de frygtelige optagelser af terrorangrebet. Man ser flyet kollidere med tårnet, man ser eksplosionen og de efterfølgende brande. Det er voldsomt, men det ligner ikke noget der burde påvirke bygningens struktur. Det ligner en ulykke der er overstået. Måden hvorpå højhusene pludselig styrter sammen virker ret uforudsigelig. De tre sammenstyrtninger må uvægerligt betegnes som en meget underlig bi-effekt af terrorangrebet. Efter 9/11 tog det lang tid at finde en teori der forklarede, at tårnene kunne styrte sammen på den måde.

Når hændelsesforløbet er så svært at rekonstruere efterfølgende, må det være endnu sværere for en terrorist at forudse det. Altså at regne ud at et fly ved at styrte ind i et højhus vil sprænge brandsikringen væk fra stålet, hvorefter en mindre kontorbrand ville få højhuset til at kollapse totalt. Som bekendt er ingen andre højhuse styrtet sammen på grund af brand nogensinde. Dette gør det endnu sværere for en terrorist at forudse hændelsesforløbet.

Læg dertil at efterretningstjenesterne vidste, at terrorangreb med fly som missiler var en reel trussel. Der var hele tre mislykkede forsøg i 1994. Men ingen efterretningstjeneste i verden havde så meget som gisnet om at dette ville havde kunne medføre en komplet sammenstyrtning af et gigantisk højhus. Når efterretningstjenesterne verden over ikke kunne forudse det på trods af deres langt større ressourcer, er det så sandsynligt at terroristerne kunne?

Alt dette tyder på at terroristerne ikke havde forudset sammenstyrtningerne.

Terroristerne ville selvfølgelig have ønsket sammenstyrtningerne, hvis de havde haft mulighed for at forudse dem. Men vi kan ikke holde folk ansvarlige for en komplet uforudsigelig ulykke alene på det grundlag at de ville havde ønsket det, ifald de kunne havde forudset den.

Sammenstyrtningen af tårnene 9/11 var et sort uheld. Godt nok lykkedes for terroristerne at få flyene til at kollidere med højhusene, men der er ingen grund til at de også bliver krediteret for en 100% uforudsigelig ulykke.

Børn er vant til at deres verdensbillede ændrer sig konstant. Centre i deres hjerne udvikler sig, de opdager at det med julemanden ikke er helt rigtigt, deres verden bliver til stadighed mere kompleks og nuanceret og de udvikler en politisk holdning. Men som voksen er man ikke vant til at skulle ændre sit verdensbillede radikalt. Det kræver derfor hårdt mentalt arbejde at flytte 9/11 fra kategorien Terrorisme til kategorien: Ulykker..

Jeg har undret mig lidt over at disse iagttagelser ikke er gjort af andre forlængst. Det skyldes måske at at vi er vant til, at alting er nogens skyld. Når noget ubehageligt sker, er det første vi gør at se os om efter »de skyldige«. I tilfældet 9/11 kommer diskussionerne ofte til at gå på, hvorvidt terroristerne eller den amerikanske regering er de skyldige. At sammenstyrtningen faktisk var et uforudsigeligt uheld – uden at der er nogen der er nogen skyldige – dét er alt for langt fra vores normale tankebaner.

Last modified onSaturday, 12 June 2010 12:29

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?