Menu

»Heller MOT enn FOR«

 

alt

Anti-klimaks er noget så særegent som en Norsk tegneserie om en flok politiske aktivister. I stribe Nr. 22 når gruppen frem til det fantastiske slagord: »Heller MOT enn FOR« Jeg skal ikke sige om det er tilsigtet, men slagordet er meget sigende for hvordan vi i nutiden definerer vores politiske ståsted.

 

For eksempel: De islamofobiske højreekstremister har som fundament at de er imod muslimer. Derudover er de også imod de autonome og selvsagt imod »det multikulturelle samfund«.

Der er selvfølgelig også den modsatte fløj. De er imod islamofobiske højreekstremister og imod at DF vil tvinge danmark »tilbage til 50'ernes samfund«.

Vores ideologi er ikke funderet i hvilken utopi vi selv stræber efter. Derimod definerer vi os selv som modstandere af den dystopi vi pådutter vores ideologiske modpoler.

Højreekstremisterne bruger meget lidt energi på at uddybe hvilke værdier det er de frygter skal blive udraderet af en islamisk stat. Det er i hvert fald ikke menneskerettigederne de er bange for at miste. Tilsvarende vil de »kulturradikale« meget hellere snakke om DF end komme med nogle reele visioner for vores multikulturelle samfund.

Hollywood

Actionfilm handler altid om at helten skal forhindre skurken i at gøre et-eller-andet ondt. Han er den gode i kraft af at han står som modsætning til skurkens ondskab. Selv hvis helten selv er en lille smule ond, accepteres det hvis blot skurken er ondere. Det er samme infantile tankegang der går igen i den poltiske debat.

Det er okay at lade sig synke tilbage til et mere primitivt stade når man ser 1½ times Hollywood-action, men når man er tilbage i virkeligheden må man bide i det sure æble og påtage sig voksentilværelsens mindre kulørte begrebsverden.

Jeg er sådan set ligeglad med at højreekstremisterne mangler visioner. Faktisk mener jeg at sådan et actionsfilms-inspireret verdensbillede passer ret godt til dem. Men burde vi andre ikke have en lidt dybere ideologi end blot at definere os som Rasmus modsat i forhold til DF-segmentet?

Racismen er selvsagt et reelt problem, som ikke bare forsvinder af at man fortæller om hvilket idealsamfund man godt ku' tænke sig. Når man støder på fremmedfjendske holdninger, skal de påtales, så folk får en mulighed for at blive bevidste om deres natur. Men uanset hvor vigtigt dette er, må vi huske at dette aldrig må udgøre vort fundament: Hvis vor ideologi bygger på en modstand mod modstanderens ideologi, som omvendt hviler på en modstand mod vores egen, mangler vi i høj grad fodfæste. Vi skal i stedet træde ind i debatten med fødderne solidt fæstet i en realistisk vision for det bedst mulige samfund.

»Lad være at stemme på mig, jeg har ingen politiske visioner«

På P1 hørte jeg et interview med Mads Vestergaard fra NFP (Nihilistisk Folkeparti). Han er utvivlsomt en stor begavelse, for hans udtalelser ligger klos op af de tanker jeg selv har gået og gjort mig. Her er et udskrift af interviewet, let redigeret:

»Jeg hedder Mads Vestergaard, og jeg stiller op som løsgænger i Københavns storkreds ... Jeg stiller sådan set op som, øh, selværklæret representant for sofavælgerne, under sloganet "Stem ikke på denne mand". Det gør jeg sådan set fordi at jeg mener at den eneste ærlige måde at gå til valg på når man ikke har nogensomhelst visioner, det er at sige til vælgerne at de skal lade være at stemme på en.

»Enten måtte de tage sig sammen og få nogle visioner om hvor de rent faktisk gerne vil have det her land og det her samfund hen, og hvad de vil gøre for at forandre det, eller også så må de melde klart ud at de ikke aner hvad de skal gøre og at de grundlæggende er i the business fordi det er business og fordi det er showbusiness og egentlig i virkeligheden har størst ambitioner om at komme med i Vild med Dans, eller rigtig gerne vil ... vil være lidt kendis!

»I virkeligheden så vil de nok allesammen hellere med i Vild med Dans, som man kunne se da Christan Jensen begyndte at græde da han røg ud.

INTERVIWER: Sofavælgerne, det er jo en meget blandet gruppe, der er nogle der, har glemt at stemme, og nogle der bevidst ikke stemmer, og, der er flere, både blandt de unge og gamle, end der er fra resten af samfundet, der ikke stemmer. Hvordan kan man representere sådan en ... diverse gruppe?

»Jammen, det kan man jo ikke rigtig ... på den anden side set, så syntes jeg heller ikke at det er værre at jeg påstår at jeg representerer sofavælgerne, når de andre politikere mener at de representerer folket, eller befolkningen. De folk jeg taler med, og mange af de folk jeg kender, de stemmer ikke på folk de syntes er fornuftige. De stemmer på nogle som de så tror kan sørge for at dem de ikke kan lide taber, og derfor så mener jeg at hele representationstanken måske grundlæggende er lidt idyliseret.

»Det hele kører meget på skræmmekampagner! Altså, enten så handler det om at skræmme folk med at der er en hemmelig plan i en eller anden skuffe, som kommer til at koste dem penge, eller også handler det om at skræmme folk med hvor mange penge de skal give til de rige, for nu skal skatterne sænkes og så skal de betale, og så videre, eller at nu kommer der en hel masse indvandrere over nogle grænser, og så går det da helt galt, så skal folk da først til at være bange, altså, der er der da i hvert fald et bestemt parti der virkelig er dygtig til skræmmekampagner. Og grundlæggende er det jo meget dét det bliver baseret på. At skræmme vælgerne til at stemme på en selv, uden at man har nogle visioner men af frygt for at de andre kommer til magten. Og det syntes jeg på en måde er en ret ... lav måde at lave politik på.

INTERVIEWER: Men mener du virkelig danmark ville blive et bedre land, hvis det var sådan at folk ikke stemte?

»Nej, det tror jeg så vidt ikke. Hvis jeg troede at det som sådan bare var løsningen på det, så ville det ende ud i et eller andet anarkisme hvor jeg troede at bare fordi der ikke var nogen stat eller autoriteter, så ville anting være godt. Det er ikke fordi jeg tror at man bare skal eliminere staten som sådan. Sagen er at jeg har jo heller ikke nogen vision om hvor jeg vil have danmark hen, som jeg tror på som andet end ren utopi. Og uden den vision, så vil jeg ikke stille mig op og lade som om jeg er politiker, som det kan betale sig at give magt. Og det er derfor jeg mener at jeg sådan set er den ærligste af kandidaterne, fordi jeg netop går frem og siger: Lad være at stemme på mig, jeg har ingen politiske visioner. Hvis bare de andre var lige så ærlige, så ville de lige præcist også sige til folk at de ikke skulle stemme på dem, fordi de absolut heller ikke har nogle politiske visioner. Men det gør de ikke, fordi de har ambitioner i forbindelse med at få magt og komme til at sidde godt i sædet.

INTERVIWER: Hvorfor stemmer du ikke blankt?

»Fordi at så bryder man ikke det tabu der hedder at blive hjemme. Og så spiller man stadigvæk med i spillet .... Og jeg syntes stadig der ligger en eller anden legitimering af en flok visionsløse politikere af at man overhovedet gidder rejse sig fra sofaen og gå op og stemme. Og det kan godt være at, altså, jeg er lige præcis ikke modstander af demokrati, jeg er lige præcis meget stor tilhænger af demokrati og det er jo derfor at jeg mener at hvis en kritisk stemme skal slå igennem, så bliver man nød til at bryde med det tabu der hedder at folk skal rejse sig op fra sofaen. Så for overhovedet at få nogensomhelst gennemslagskraft og komme med den kritiske pointe at dansk politik er endt i det værste heis, så bliver man nød til at bryde det tabu og sige, nåja, så handler det om at boycutte det hele.

INTERVIWER: Men vil det sige du slet ikke tror på at det kan blive bedre?

»Jeg vil ikke udelukke muligheden, men jeg kan ikke umiddelbart se hvordan. Men jeg har da tænkt mig, altså, jeg regner da med at, at bruge de næste mange år på at prøve at tænke mig om, rigtigt tungt, og rigtigt længe, for at se om jeg kan byde ind med nogetsomhelst i forbindelse med hvordan det kunne blive bedre.

INTERVIEWER: Hvad gør du for at finde ud af det? Eller hvad har du tænkt dig at gøre?

»Ja indtil videre har jeg jo ... læst en masse bøger ... prøvet at blive dygtig til filosofi, for at se hvordan og hvorledes jeg kan få ting til at hænge sammen ... på den anden side set, så ... tror jeg ikke filosofien som sådan kan fortælle hvordan vi skal forandre verden til det bedre ... overhovedet. Man kan måske godt sige at jeg er spændt lidt ud, imellem sådan en indignation over at verden nu er uacceptabel, men stadigvæk en erkendelse af at jeg ikke aner, eller jeg syntes at der er nogle andre der lige aner, hvordan den skal blive bedre.

Interviewet kan høres her: http://www.dr.dk/P1/Feature/Udsendelser/2011/09/14131556.htm (start: 8:30)

Last modified onTuesday, 27 September 2011 08:34
More in this category: « PET, ORG og AFA Tre gode striber »

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?