Menu

Tidligere top Islamist fik Tommy Robinson til at forlade English Defence League

Tidligere top islamist fik Tommy Robinson til at forlade English Defence League.

 Det var flere samtaler med den britiske pakistianske muslim Maajid Nawaz, der har en fortid som top islamist og medlem af det yderligående islamistiske parti Hizb-ut-Tahrir, der fik stifteren og lederen af English Defence League til at forlade sin organisation.

I flere år rejste Maajid rundt i Europa og forsøgte at hverve unge muslimer til Hizb-ut-Tahrir. Han har også flere gange været i Danmark og talt for unge danske muslimer.

Under en rejse til Egypten i 2001 blev han anholdt for at sprede yderligående budskaber og sad i fængsel til 2006. Efter at være kommet ud af fængslet har Maajid ændret radikalt holdning til Hizb-ut-Tahrir og tager i dag stærkt afstand fra de holdninger og værdier Hizb-ut-Tahrir står for.

Maajid Nawaz er i dag formand og medstifter af den anti-ekstremisme tænketank Quilliam, der fik Tommy Robinson og hans fætter Kevin Carrol til at vende English Defence League ryggen.

I Quilliam bruger han sin personlige erfaringer fra et ekstremistiske miljø til at komme med anbefalinger til hvordan myndighederne og politi ude i samfundet kan forebygger og bekæmper ekstremisme.

Foruden rådgivning hjælper Qualliam også personer, der ønsker at komme ud af ekstremistiske miljøer.

På en pressekonference holdt igår, sagde Tommy Robinson at Maajid Nawaz fik ham overbevist om at højreekstremisme og yderligående islamisme følges ad og påvirker hinanden og ikke mindst udgøre begge en fare for det britiske samfund.

Maajid Nawaz sagde på pressekonferencen at det er via demokratiske midler og oplysning at yderligående islamisme og anden ekstremisme bedst bekæmpes.

Pressekonference med Tommy Robinson og Maajid Nawaz.

Hvilke midler Tommy Robinson og Kevin Carrol nu vil til at tage i brug i deres kamp mod islamisme kom der ingen svar på under pressekonferencen.

Der går rygter på nettet i mijøet omkring English Defence League, om at Robinson og Carrol længe har haft et ønske om at få foden endnu mere ind i varmen i det internationale islamfjendske Counterjihad netværk, der tæller islamofober som amerikanske Pamela Geller, Robert Spencer og danske Lars Hedegaard.

I Counterjihad miljøet har English Defence League længe delt vandende, især amerikanerne har fundet organisationen for ekstrem og for yderligående.

Nu hvor Robinson og Carrol er færdige med English Defence League, er vejen mere åben for dem begge til en karriere som rejsende talsmænd for Counterjihad Netværket. Om det er den vej de vælger at gå vil tiden vise.

 

 

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?