Menu

Ny navleuld fra Åh Vi Er Så Sure På Muhammed-eliten

Uwe Max Jensen tidligere medlem af Trykkefrihedsselskabet, kunstner og en af "De Eneste Tre"

Åh Vi Er Så Sure På Muhammed-»eliten« har hygget sig med at genfortolke Trilles klassiker »Øjet«. Det er blevet til en rigtig omgang intetsigende navleuld.

Der findes god religionskritik, og så findes der plat navlebeskuende propaganda – læs reaktionært selvfed klappen af sig selv og sit eget åh så fordomsfri forhold til religiøse dogmer.

Ja, Islam i den mest dogmatiske udgave er undertrykkende og fjendsk overfor forandringer og det enkelte menneskes frihedsrettigheder, men denne reaktionære modvilje mod at sætte den frie vilje og den frie tanke højre end sin egen dogmatiske verdens- og menneskeanskuelse er ikke kun forbeholdt Islam. Alle religioner og sådan set også alle ismer har en indbygget forkærlighed for dogmatisme. Selv den nypolitisk korrekte muslimfjendtlige isme som dyrkes bredt i disse år, har udviklet sig til en reaktionær dogmatisme, der ikke levner plads til anderledes tænkning og ikke fatter, at religionsfrihed og ytringsfrihed også gælder for de mest forstokkede og reaktionære religions- og ismetilhængere, så længe disse holder sig inden for lovens rammer.

»De Eneste Tre« er alle kendte gengangere indenfor diverse danske muslimfjendske politiserende foreninger og et godt eksempel på, at den danske islamkritik har udviklet sig til en parodi på religionskritik.

Deres nye video-fortolkning af Trilles gamle og den gang vedkommende hippiekritik af den dogmatiske kristendom »Øjet« er blevet så intetsigende at det næsten må gøre ondt på enhver seriøs religionskritiker, for ikke at tale om Trille. De Eneste Tre synes selv at tro på, at de har leveret en konstruktiv religionskritik af Islam. Men det eneste de tre har leveret er en navlebeskuende selviscenesættelse af deres egen dogmatiske nypolitisk korrekte muslimfjendtlige isme.

Videoen med De eneste tre har dog visse kvaliteter. Den er nemlig så dårlig, at man bliver i godt fjollehumør af at se den. Motion får man også af at se den – både ens lattermuskler og tæer bliver rørt og krummet, så det udløser 4 Muhammedstjerner herfra til de talentløse navlebeskuende tre.

Havde de tre så bare indspillet sangen nøgne mens de synger Allah i det Høje, samtidig med at De Eneste Tres kvinde måske sad nøgen med et lille spejl og undersøgte sin kusse. Se det ville være noget som rykkede, og måske endda udfordrede nogen grænser også hos De eneste tre.

Vil man læse mere debat om De enest tres nyfortolkning af Trilles sang kan man finde mere her. Især kommentar rækken er hysterisk morsom læsning:

http://gaffa.dk/nyhed/45203

De eneste tre er Firoozeh Bazrafkan, Uwe Max Jensen og Asger Trier Engberg.

Last modified onWednesday, 08 December 2010 16:12

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?