Menu

Knivskarp femi-lit

Hestesex, kastrations-terror og magtovertagelse — det er tid til et kik på feministisk litteratur.

Feminisme er ofte blevet hypet som aggressivt og voldeligt — for eksempel præsterede porno-magasinet SCREW den episke overskrift Feminist sluts who kills for fun. Tidligere havde vi de famøse rape-revenge film, hvor mandlige filmskabere kombinerede feministiske budskaber med vold og voldtægt. Amerikanske mandlige undergrundstegnere har også svælget i voldelig kønskamp, som det ses i den danske udgivelse Giv ham kniven søster. Herhjemme har vi floskler om betonfeminister eller militante feminister.

Der har sikkert været reelle eksempler på feministisk voldsromantik — SCUM-manifestet har de fleste nok hørt om. Men oftest har de påståede 'millitante' feminister har som regel ikke engang slået nogen ihjæl, men blot skrevet et blogindlæg hvor de hæver stemmen lidt.

Jeg syntes det virker dumt når feminisme bliver udlagt som noget ekstremistisk. Det er vigtigt at jeg får understreget dette, før jeg præsentere disse tre feministiske værker — begået af kvinder — som er så skarpe at de overtræder knivloven:

Motherlines

Suzy McKee Charnas / USA / 1978

khr-femlit-motherlines

»A remarkable blend of adventure, fable, social insight and feminist anger«
- Tribune

Menneskeheden er bombet tilbage til stenalderen. Civilisationens sidste skrantende bastion er det kønsfascistiske Holdfast, hvorfra den gravide Alldera er netop er undsluppet. Hun bliver samlet op af en stamme af kvindelige nomader. Integrationen forløber ikke helt gnidningsløst; allerede i starten falder Alldera udenfor, da hun henkastet bemærker at hun egentlig havde tænkt sig at dræbe sin baby. Alt er nyt, og hun passer ikke ind. Da hun omsider får afsløret den chokerende sandhed bag nomadernes årlige sammenkomster, beslutter hun af forlade stammen og i stedet opsøge en gruppe af andre flygtninge fra Holdfast.

Anmeldelser kan ikke undgå at forholde sig til bogens mest påfaldende episode. Nogle nævner det ikke direkte, men fortæller blot at stammen yngler uden mænd, mens andre med slet skjult fryd refererer til the famous horse scene, som næppe er at finde i anden feministisk literatur. Til trods for dette meget spektakulære element, er der en sjælden autentitet over bogen. Fortællingens univers er solidt, råt og fysisk. Fremstilling af te, årstidernes skiften og slagtning af heste er altsammen realitisk skildret. Det er kompetent miljøskildring, hvor man kommer helt tæt på en klan af kvinder i en tænkt fremtid. Det minder om Jørn Riels grønlandsfortællinger, blot mindre karrikeret og med en gruppe kvinder i stedet for mænd. Det er en af de sjældne science-fiction romaner hvor personerne for alvor fremstår ægte, i stedet for blot at være karakterer kopieret fra TV-serier.

Selv om fronterne er trukket skarpt op, er forfatterens kønspolitiske standpunkt er mere nuanceret end som så. Tidligt i bogen skifter synsvinklen til den aggressive Sheel, hvis eneste erfaring med mænd er, når hun efter at have dræbt dem har undersøgt deres kadaver. Hun har dræbt syv indtil videre. Dette giver en fornemmelse af spillereglerne i fortællingens univers, men er også et diskret fingerpeg fra forfatteren om, at had til det modsatte køn er gensidigt.

Motherlines er andet bind af den prisvindende The Holdfast Chronicles, men kan sagtens læses selvstændigt.

 

Møgkællinger

Gretelise Holm / Danmark / 2010

khr-femlit-moegkaellinger

Kvinder bliver voldtaget, sådan er det jo. Frygteligt, javist. Voldtægts-anmeldelsen modtages og sagen arkiveres. Men så pludselig sker der et brud på normaltilstanden:

»For hver voldtægt kastrerer vi en mand.«

Dette klassiske 70'er slogan bliver pludseligt taget bogstaveligt. Den feministiske terrorisme er reel. Politiet holder vejret af frygt for den næste voldtægtssag. For de ved hvad det fører med sig...

Samtidig med at medier og politi er oppe i det røde felt, er den pensionerede journalist Karin Sommers optaget af et knapt så medieomblæst mord på en kvindelig højskoleelev. Der er mange bolde i luften, og synvinklen skifter konstant mellem ofre, gerningsmænd m/k og diverse bipersoner.

Forfatteren har nogle virkelig interessante betragtninger om feministisk terrorisme og fordelene ved at holde mænd indespærret. Man kan ikke undgå at føle en vis fryd ved det gennemførte men reflekterende kønspolitiske frontalangreb. De samfundskritiske udfoldelser bliver dog en smule kastreret af genrens begrænsninger. Set helt ovenfra er bogens ekstremistiske feminisme blot et eksotisk fernis på historiens skurke, som heltinden skal overvinde, så normaltilstanden kan genoprettets. Sådan er spillereglerne for krimi-genren, men det kan godt virke lidt tamt her. Forfatteren dykker ned i mørket, men kan ikke bryde ud af krimi-genrens matrix. Dette ændrer dog ikke på at der er tale om en af de få krimier hvor samfundskritikken virkelig har pondus. Hovedpersonen Karin Sommers er godt selskab og man er godt underholdt af den klassiske whodunnit-struktur, samtidigt med at forfatterens begavede politiske stikpiller gør at det ikke er tomme kalorier altsammen.

 

Sultana's Dream

Kokheya Shekawat Hossein / Indien / 1905

khr-femlit-dream

»You need not be afraid of coming across a man here. This is Ladyland, free from sin and harm. Virtue herself reigns here.«

Kokheya Shekawat Hossein var en markant feminist, der i 1911 etablerede en skole for muslimske piger der eksisterer den dag i dag. Hun havde tidligt lært engelsk af sin ældre bror. Dette skete i smug, hendes familie var imod. Som 16-årig blev hun gift med en enkemand i 30'erne. Lige som hendes bror var han tilhænger af uddannelse af kvinder, så han gav hende yderligere undervisning i engelsk. I året 1905 skrev hun Sultana's Dream, et af de første eksempler på feministisk science-fiction. Den blev trykt i Indian Ladies' Magazine.

I starten af historien befinder fortælleren sig i tusmørket mellem drøm og vågen tilstand. Herfra begiver hun sig på en drømmerejse ud i en utopisk fremtidsverden kaldet Ladyland. Man arbejder 2 timer i døgnet, køkkenerne er rene og lyse og drevet af solenergi, vand opsamles fra skyerne, jorden dyrkes via eldrevne motorer og transport foregår via luftvejen. Religionen er baseret på Kærlighed og Sandfærdighed og gaderne har ikke brostensbelægning, men er dækket af mos og smukke blomster. Denne lyksalighed er muliggjort ved, at samfundets problematiske elementer — altsa mændene — er under behørlig kontrol. Utopien har noget dystopisk over sig og den overdådige viktorianske sprogtone giver fortællingen et grotesk skær.

I became very curious to know where the men were. I met more than a hundred women while walking there, but not a single man.
'Where are the men?' I asked her.
'In their proper places, where they ought to be.'
'Pray let me know what you mean by "their proper places".'
'O, I see my mistake, you cannot know our customs, as you were never here before. We shut our men indoors.'
'Just as we are kept in the zenana?'
'Exactly so.'
'How funny,' I burst into a laugh. Sister Sara laughed too.

Bogen Møgkællinger tog behørlig afstand fra femi-terrorismen. Sultana's Dream pakker derimod ikke noget ind: Vi får beskrevet et utopia hvor kvinderne har magten; det perfekte samfund opnås ikke ved ligestilling men ved magtovertagelse. Begge værker forholder sig til fordelene ved at holde mænd indespærret, men Sultana's Dream fremlægger det direkte som en nødvendig del af et velfungerende samfund.

Novellen er præget af datiden optimistiske tro på, at teknologiske landvindinger ville kunne skabe en ny og bedre verden. Dette er i stærk modsætning til Motherlines fra 1978, hvor teknologien ses som en trussel.

Da copyrighten er udløbet, er Sultana's Dream nem at finde online. Jeg har designet en .pdf-version: Sultanas-dream.pdf

 Læs mere om forfatteren her: http://postcolonialstudies.emory.edu/rokeya-sakhawat-hossain/

Read more...
Subscribe to this RSS feed

Bagsiden

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?