Tema: Netværket

Tema: Forklædt som Racist på Facebook

Muhammedkrisen og Trykkefriheden - Rose og Hedegaard

Favoritter

En ommer til Rune Engelbreth Larsen

alt

Da jeg vågnede i morges og indtog min kaffe og croissant i ro og mag, kiggede jeg lige forbi Rune Engelbreths blog på Politiken.dk, altimens den danske sommers regndråber gled sorgfrit ned ad figentræet i min have. Men jeg love for, at jeg nær fik croissanten aldeles på tværs i halsen og kaffen ganske hostet ud over min ellers så nyhvide og blå græske dug fra ferien på Kreta. For af uvisse årsager har Rune slået sig på et så grelt forvansket skønmaleri af den yderliggående højreblogger Kim Møllers blog Uriasposten, med så uhyggeligt forskønnende strøg at man hensættes til de forskønnende naturportrætter i Runes bog Danmark er en Kvinde, som han har udgivet på sit eget forlag.

Her er, hvad Rune skriver i dag:

»Selvfølgelig bliver man ikke en Anders Behring Breivik eller medansvarlig for hans massakrer af at skrive islamkritiske indlæg i debatten. Heller ikke af at ty til hårdkogte vendinger og en bramfri tone. Skyld er personlig, og så længe man ikke opfordrer en eller anden til vold mod nogen, er man heller ikke medskyldig i vedkommendes eventuelle vold.

Derfor synes jeg også, at der er gået lovligt meget selvsving i B.T.s sammenkædning af den danske nationalkonservative og meget islamkritiske blog Uriasposten og Breiviks antimuslimske favoritblogger, Peder Jensen, der i årevis har skrevet under pseudonymet »Fjordman«. Det er ikke blot i gråzonen, men overskrider journalistisk redelighed og anstændighed at hive de store typer frem og på et dobbeltopslag under den store sensationalistiske overskrift »Jagter dansk Breivik« at udbasunere ikke mindre sensationalistisk: »Opsøgt: Dansk højreblogger fra Aarhus har haft uanmeldt besøg af PET« (7.8.2011)«.

http://blog.politiken.dk/engelbreth/2011/08/08/fjordman-hedegaard-og-uriasposten/

Her skal vi måske lige starte med først at huske på, at Kim Møller i sin egen blog erklærer sig helt på linje med Breiviks ideologiske forbillede Fjordmans ideologi:

»-> Scavenius (og andre)

  1. Nu har jeg ikke læst manifestet fra start til slut, men det er ikke min vurdering, at Breivik startede planlægningen i 2002, men først henimod 2008-09. For mit vedkommende ændrer det intet. Hvis man kan læse opfordring til massemord ud af Uriasposten, så kan man læse det ud af alt. Jeg er enig med GOV [Counterjihad-bloggen Gates of Vienna, red.] og Fjordman i alt væsentligt, men er ikke særligt kommenterende og ikke så vild med krigerretorikken som andre blogs og organisationer excellerer i. Ikke fordi det støder mig, men fordi det mudrer debatten, og jeg orker ikke debat om debatten.

    Nu var det så en højreorienteret nordmand der fik held til sit forehavende, og så er højrefløjen et stort problem. Ingen perspektiverede da en hollandsk venstreradikal myrdede Pim Fortuyn, og der er stadig mere end 30.000 danskere medlem af Modstandsbevægelsen mod Dansk Folkeparti, herunder flere med domme for politisk vold. Pia Kjærsgaard har været udsat for overfald flere gange, og det virker bizart højrefløjen skal holde op med at kritisere multikultur, alt imens venstrefløjen åbent associerer sig med erklærede militante. For en lille måneds tids siden afholdt 3F et støttearrangement i samarbejde med Antifascistisk Aktion til fordel for terrordømt. Ikke en avis fandt det værd at nævne.

    Kommentar by Kim Møller — 27. juli 2011 @14:16

  2. Inkluderer det hele Eurabia-tankegangen (også kendt som Eurabia-konspirationsteorien)? kommentar by Polyp— 27. juli 2011 @15.11

  3. Jeg har ikke læst noget om Eurabia af GOV og Fjordman, men lad os bare sige det, så slipper jeg for pseudo-debatten, og du kan gå direkte til din blogpost om min ondskab. kommentar by Kim Møller— 27. juli 2011 @15.11

http://www.uriasposten.net/archives/27222

Sidste gang jeg fik kaffen galt i halsen over Rune, var da han ville bilde os alle ind at den socialdarwinistiske ultraliberalist Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance var en humanistisk værdipolitiker. Efter et par mindre heldige afsløringer af Ole Birk Olesens mangel på humanisme måtte Rune så padle i land og fjerne ham fra sin liste over danske værdihumanistiske politikere.

Hvad det er Rune har indtaget denne her gang vides ikke - måske et par svampe på en kokasse under en naturudflugt -  hvem ved.

Det er i hvert fald helt sikkert, at Uriasposten ikke blot er den harmløse, omend nationalkonservative og islamkritiske blog som Rune skønmaler Uriasposten og Kim Møller i sit blogindlæg i dag.

Uriasposten en højreekstrem stikkercentral hvor  Kim Møller udpeger og udhænger den yderste højrefløjs politiske modstandere. Gerne med informationer af privat karakter.

En børnehaveleder fra Århus der blev udsat for chikane og trusler efter en tur i Kim Møllers stikkercentral.

http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/her_raser_de_mod_ruth?opendocument

http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/leder_udsat_for_trusler?opendocument

24 timer gik der fra Uriasposten til trusselsbrev.

http://mavepusteren.blogspot.com/2008/08/fra-uriasposten-til-trusselsbreve-24.html

Kim Møller og andre højrebloggere ind i jagten på sygehusansatte.

http://p77.dk/radikalisering/danmark/333-hojrebloggere-ind-i-jagten-pa-sygehusansatte

Men ikke nok med at Kim Møller levere en platform, hvor højreekstremister kan forsamle sig og udveksle private oplysninger om deres fjender.

Han publicerer også aktivt oplysninger, som næsten kun kan være tilvejebragt sig på ulovlig vis: CPR-beskyttede adresser, beskyttede navneoplysninger, hemmelige telefonnumre, registreringsoplysninger om biler.

Fra Uriasposten

Alt sammen oplysninger der ingen samfundsmæssig relevans har for hverken journalister eller politikere, men som dårligt kan være interessante for andre end dem, der ønsker at opsøge sine politiske modstandere privat.

Lad mig derfor sige det klart: Kim Møller driver en højreekstrem stikkercentral forklædt som en nyhedsblog.

Eller som Runes gode ven Carsten Agger har beskrevet det godt og præcist på bloggen Modspil: Uriasposten som debatforum - en sump af fremmedhad og racisme.

Husk at på Uriasposten er det kun Kim Møller der kan godkende og udgive kommentarer. Hver en opfordring til vold er udgivet ved Kim Møllers egen aktive godkendelse og tryk på knappen for at publicere i offentligheden.

Således har Kim Møller personligt udgivet følgende voldsopfordringer:

"Vi skal forberede os på at virke med de våben, vi har, og så skal vi i gang med at likvidere de personer, der nu truer Danmark, vort folk og hele vor eksistens."

"Vi får en borgerkrig i Danmark og Norden – før eller senere.
Politikerne har fejlet, så det forslår.
Folket – og kun folket kan rette fejlen op igen.

Alle muslimer skal ud af Norden – døde eller levende, før bliver her ikke fred, og politikerne – de skal straffes."

"Vi skal slås for det land, vi har, og de fremmede skal lære, at her bor vi, og de må finde deres plads som gæster, ellers må de dø."

"Derfor kan jeg slet ikke følge din tankerække, når du harcelerer over, at jeg bringer likvideringer på banen igen.

De var et særdeles virksomt våben i hænderne på modstandsbevægelsen.
Modparten var hunderæd for, hvad der kunne ske dem.
Kommer det atter i brug, så er politiets stilling vigtig at få fastslået, og dommerstandens med.
Det skal i så fald konstateres med nogle “prøvelikvideringer” af politifolk, inden modstandsbevægelsen kan være rimeligt sikker."

Alle disse citater er udgivet af Kim Møller på Uriasposten.net.

Tonen på Uriasposten er veldokumenteret på Internettet, fx: http://blog.blazingangles.net/soapbox/2008/08/draeb-shansen-eller-kims-nar-d.html

Og her om hvordan Kim Møller fabrikerer historier om sine politiske modstandere og  spreder dem på internettet.

http://p77.dk/demokrati/frihedsrettigheder/273-nar-ytringsfriheden-trykker

For at runde det hele af er Kim Møller også aktiv på Facebook og har der direkte forbindelse til danske højreekstremister som Julius A. Børgesen, formanden fra Dansk Front der er dømt for våbenbesiddelse, vold og blev taget i at opfordre til brandstiftelse af statsministerens hjem.

Samtidig finder man også Kim i lukkede grupper på Facebook, hvor i højreekstremister samles for at finde private informationer og derefter begå vold mod politiske modstandere. Her lægger han gerne links til den information han har samlet.

Endelig Skyper Kim også med den norske terrorist Anders Behring Breiviks inspirationskilde, hadebloggeren Fjordman som han er enig i alt væsentligt med.

Set i lyset af alt det overstående er der næppe noget mystisk i, at PET  "henvendte" sig til Kim Møller for at spørge om hans kendskab til en eventuel dansk Breivik i det miljø, som han faciliterer via sin stikkercentral Uriasposten og deler netværk med i øvrigt.

Skønmaleri hører måske nok hjemme i en bog om Møns Klint - men ikke Danmarks mest hadefulde islamofobiske blog. Det kan være Danmark er en Kvinde, men Uriasposten er alt andet.

Det er en ommer.

Add comment

God tone i debatten:
- Hold indlægget til artiklens emne
- Tonen må godt være direkte, men hold fokus på argumenter
- Ingen slåskampe
- Ingen racistiske, sexistiske, eller stærkt nedsættende udtryk
- Trolde tolereres ikke
- Registrer som bruger for at kunne formatere indlæg og stemme indlæg op eller ned (1 stemme pr. kommentar).

Security code
Refresh