Menu

Tilståelse

Jesper Langballe tilstår racisme. Foto: Folketinget.

Her ved mit blogindlægs begyndelse vil jeg gerne fremsætte en tilståelse, der formentlig vil sætte hel nye standarder for, hvordan man kan tiltale folkevalgte politikere og andre her i landet. Mit budskab er klart og jeg står fast. Og jeg vil gerne begrunde det.

Jeg har tidligere beklaget mig over tonen i den offentlige debat og dømt tonen til at være for lovlig hads og racistisk. I dag vil jeg gerne udtale mig i det dybt alvorlige emne, jeg så ofte udtaler mig om - nemlig den forfærdelige racisme der findes i Dansk Folkeparti, hvor især åndsfattige racistiske præster chikanerer muslimske familier og muslimske piger og kvinder med forfærdelige racistiske dæmoniseringer, som at de alle frit kan myrdes af deres far eller broder, blot fordi de er blevet forelsket i en ”forkert” mand. Jeg indrømmer og tilstår hermed at jeg finder den slags udtalelser racistiske og dømmer dem til at være fremsat af en person eller personer som kun kan være ualmindeligt dumme svin eller racister.

Her kommer så mine ord om alle dem, der ser gennem fingre med Jesper Langballes og andres racisme. Det er en velbevidnet sag, at der i Dansk Folkeparti befinder sig racister. Jeg kan blot henvise til Morten Messerschmidt som har en dom for overtrædelse af 266b, eller til nogen af de mere menige medlemmer af Dansk Folkeparti, som dagligt forpester internettet med deres antimuslimske generaliseringer. Jeg kan også henvise til websitet humanisme.dk der rummer en ganske forfærdelig citatsamling fra alle de mange racistiske og hadefulde angreb, som medlemmer fra Dansk Folkeparti inklusive Jesper Langballe har rettet mod det danske muslimske mindretal.

Det var så min saglige begrundelse for at tilstå og indrømme at jeg finder en person som Jesper Langballe uværdig til en plads i Folketinget. Ikke nok med at han lyder ubegavet. Han taler også ofte som en racist.

Da jeg ikke er jurist, ved jeg ikke om mine ord her således vil bidrage til at kaste mig ud i en retssag om æreskrænkelser af Jesper Langballes ære – hvis han ejer sådan en. Men uanset hvad må man ikke glemme substansen – nemlig den gruopvækkende racisme der forpester vores samfund og skaber splid. I modsætning til Jesper Langballe er jeg ganske nem at slæbe i retten, hvis han skulle føle sig krænket af min tilståelse omkring mit syn på ham og det parti han er medlem af – jeg har ingen parlamentarisk immunitet som først skal ophæves.

Efter at have læst Jesper Langballes egen tilståelse i dag i Politiken er jeg helt på det rene med, at i sager anlagt i henhold til § 266 b har der hidtil ikke kunnet føres sandhedsbevis. Med denne paragraf og dens placering i straffeloven må jeg altså anses for at være et dumt svin uanset hvad. Derfor tilstår jeg nu at jeg ligesom Jesper Langballe nok er lidt for kæk og frisk i min retorik, men jeg mener dog alt, og så kan Jesper Langballe og Dansk Folkeparti slippe for at slæbe mig i retten for at få mig dømt efter en lovparagraf som Jesper Langballe i sin tilståelse omtaler som »den underlødige lovparagraf« som de gerne ser fjernet.

Kommer det til, at Jesper Langballe i et anfald af sin velkendte dumhed anlægger en injuriesag mod mig, vil jeg være sikret mulighed for at føre sandhedsbevis. Men strafbarheds-kriteriet i § 266b er altså alene, om nogen føler sig krænkede eller »forhånede« – ikke om det, jeg har sagt, er sandhed eller løgn. Hvilket må siges at være i fuld overensstemmelse med den almindelige »krænkelseskultur», som har bredt sig, og som § 266b så smukt understøtter. I visse kredse er det jo nærmest en sport at føle sig krænket – over karikaturtegninger i en avis, over kritiske udsagn etc. etc.

Lad mig til slut nævne, hvis jeg bliver beskyldt for at generalisere – som at min udtalelser her skulle ramme samtlige medlemmer af Dansk Folkeparti, vil jeg hermed sige at dette er en meningsløs fortolkning. Omtalen af racisme i min tekst viser hen til udtrykket, »…at der er nogle medlemmer, som…”. Og ordene »Der er nogle« kan aldrig betegne alle, men vil altid betegne en delmængde. Som kontraprøve kan man blot forestille sig, at jeg havde skrevet det modsatte: »Der er ikke medlemmer i Dansk Folkeparti [som er racister]«. Så ville jo enhver, der er rimeligt orienteret, vide, at det var en grov usandhed.

Summa summarum: Her til slut og i bagklogskabens lys bryder jeg mig ikke selv om tonen i min tekst. Sandhedsværdien står jeg derimod fuldt og helt ved. Og ærlig talt: Personligt finder jeg selve sagen – den grufulde racisme mod uskyldige muslimer – noget væsentligere.

Tak til Jesper Langballe og hans skriftlige tilståelse som blev bragt i Politiken. Den har jeg citeret fra og omskrevet dele af til dette blogindlæg.

 

Margrethe Monika Hansen | Opret dit badge

Last modified onMonday, 06 December 2010 10:02

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?