Menu

Mere solidartiet - Ja tak!

Mere solidartiet - Ja tak!

Der spares og effektiviseres alle steder i vores samfund. Men hvad med solidariteten?

Dagligt høre man at vi skal arbejde mere, være mere solidariske, mere ligestillet og mere økonomisk bevidste. Altsammen så vores børn og børnebørn, også i fremtiden kommer til at  leve i det velfærdssamfund som generationerne før os har været med til at skabe.

Men hvor sandt er det at vores forældregeneration eller bedsteforældre har skabt et af verdens bedste velfærdssamfund, alene fordi de alle var hårdt arbejdende og mere solidariske end vi er i dag? Ifølge mig er det ikke helt sandt.

For er det ikke at fordreje fakta og pynte på virkligheden, når politikere hele tiden peger bagud og omtaler vores forældre og bedsteforældregeneration som flittge og hårdtarbejdende samfundsbevidste medborgere, der med blod og sved skabte den velstand og velfærd som vi i dag ifølge politikerene nyder så godt af.

Og er det ikke lidt for tyndt at vi hele tiden anklages for at være de dovne?Jeg betvivler på ingen måde at der bagud i historien har været flittige og hårdtarbejdende medborgere der har kæmpet for at give deres børn det daglige brød og jeg betvivler på ingen måde at velfærdssamfundets, mange sociale tiltag er skabt i solidartiet og ud af en vision, om at de allersvageste også er del af os. 

Når det er sagt så burde ingen betvivle at også tidligere generationer har kastet vores land ud i økonomisk krise og lavet "velfærd for alle" for lånte penge. Og denne velfærd for lånte penge har skabt et overforbrug som vi den dag i dag kæmper for at opretholde og betale af på.

 

Lighedstanken er en smuk tanke, men den er desvære også utopisk- fordi der har altid være ulighed i samfundet. Der findes intet samfund hvor alle er lige. Der findes intet samfund hvor fattigdom er fuldstændigt uddryddet og hvor alle borgere er lige- lighedstanken er smuk som et pejlemærke ethvert samfund burde stræber efter, men man skal være klar over at en vision ikke er ensbetydende med virkligheden.

Sådan forholder det sig også med det danske velfærdssamfund. Når politikerne siger at flid og hårdt arbejde skabte det vi nyder i dag er det ikke helt sandt.Det som skabte den velfærdsoverflod som vi kæmper for at opretholde i dag er ikke arbejdskraften- først og fremmest men lånekraften dvs. lånte penge.

Mange af de sociale tiltage vi har er skabt for lånte penge. Regeringer har lånt penge for at udbygge viften af socialeydelser og blot skubbet regningen videre til næste generation. Således har vi den nuværende voksengeneration arvet vores forældres velfærdsgæld og hvis vi ikke stopper op og begynder at forholde os til det økonomiske aspekt af velfærden, vil vi også ende med at skubbe regningen for vores eget overforbrug videre til vores børn.

Et hvert system trænger til en gennemgang engang i mellem, dette gælder også det offentlige system.Hvad går pengene til ? Hvor mange penge kan bruges mere effektivt og hvad kan spares væk eller effektiviseres. Hvad er det nødvendige og hvem skal pengene målrettes, Sådan nogen spørgsmål burde enhver stille sig i ny og næ.

At ligestille alle danskeres adgang f.eks til socialeydelser er ikke solidaritet men egoisme.Det burde sige sig selv at den stærke samfundsborgere der kan selv ikke burde have adgang til samme økonomiske ydelser, som en af de svageste.Dette gælder både iforhold til ydelser som børnepenge, ældreydelser og diverse andre økonomiske tillæg.

At modtage penge blot fordi man kan er at være usolidarisk med de svage i vores samfund.Og indkrævnings og ligeheds-egoismen er med til at dræne den offentlige kasse for penge.

Solidaritet handler ikke kun om flere penge til alle, eller om mere velfærd og en endnu større offentlig sektor. Solidaritet handler også om at vi som den nuværende generation udviser solidaritet med den næste generation og overdrager dem mindst muligt gæld.

Det gælder for os alle - også for politikeren der burde få revideret deres pensioner og diverse økonomiske tillæg.  At en 20 årige eller 30 årige minister ved sin exit får pension er gammeldags og usolidarisk. At børn af ministre modtager penge er økonomisk egoisme og overforbrug af vores fælles penge og præcis samme dumhed som at vi alle betaler til et gammeldags kongehus, der ikke bidrager med anden samfundssolidaritet end at klippe røde sløjfer over og samle LEGO klodser i udlandet.

Vi har brug for at alle løfter den økonomiske byrde og tænker på næste generation- dette gælder også jer inde på Christiansborg og jer i den danske folkekirke og i kongehuset.

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?