Menu

Naser Khader jager kritikere på Facebook

Naser Khader

Den konservative politiker Naser Khader er sur og har det åbenbart svært med, at danske Facebook-brugere benytter deres ytringsfrihed til at kritisere ham selv på Facebook.  

Flere danske Facebook brugere har oplevet at modtage en klage fra Facebook efter at de på Facebook har udtalt sig kritisk om den konservative politiker Naser Khader. Noget tyder derfor på at Naser Khader ikke alene har klaget til Facebook og anmeldt flere danske brugere for at have udtalt sig kritisk om ham selv på Facebook, men også fået Facebook til at slette kritiske kommentarer i danske politiske grupper.

Al balladen begyndte da det kom frem for et par dage siden, at Naser Khader via sin væg på Facebook og i pressen meldte, at han overvejer at forlade Islam fordi nutidens største idioter er muslimer efter hans mening. Som begrundelse for denne værdidom over muslimer opremsede Naser Khader diverse islamistiske uvaner såsom stening, terror og forfølgelse af ikke muslimer.

Naser Khaders udtalelse faldt mange for brystet og udløste flere heftige meningsudvekslinger i mange danske Facebookgrupper, private profiler og på Naser Khaders egen profil. Blandt andet skriver en dansk Facebookbruger følgende til Naser Khader på hans væg:

”Formuleringen "Hvorfor er verdens største idioter muslimer?" lægger op til islamofobiske udtalelser. Selvsamme spørgsmål lægger ikke op til kritisk afklaring eller konstruktiv forbedring. Så du får blot igen af samme perspektiv, som du selv lægger op til. "Som man råber i skoven, får man svar", siger et gammelt dansk mundheld. Som politiker og MFer burde du være i stand til at påbegynde en mere principiel og mere forandringsorienteret debat.”

Åbenbart fik de mange kritiske røster Naser Khader til at se rødt og tage kontakt til Facebook for at klage over den massive kritik af hans udtalelser der strømmede ud på Facebook. Flere danske Facebookbrugere måbede da de så følgende besked poppe op på deres Facebookvæg, samtidig med at deres kritiske kommentar om Naser Khader var blevet slettet af Facebook:

alt

Men ikke nok med det. Foruden at tage kontakt til Facebook gik Naser Khader selv i gang med at gøre op med sine kritikere.

Kigger man ind på Naser Khaders egen profilvæg udtaler Naser Khader sig fuldt offentligt i kommentarer direkte nedladende om dem der har en anden mening end ham. Han håner, udleverer deres navne, pege på at deres dansk kundskaber ifølge ham selv er meget dårlige. Vel at mærke efter at have blokeret dem, så de ikke kan følge med i hvad han skriver om dem.

Naser Khader om kritikernes manglende danskkundskaber.

”Skal man grine eller græder over min kritikeres manglende danskkundskaber? Min formulering: ”Hvorfor er verdens største idioter muslimer?” oversættes til: ”Alle muslimer er idioter”. De forholder sig ikke til: Hvorfor skal den 43-årige iranske mor dø? Hvorfor stener man i år 2010? Følsomheden gælder kun islam.


Eks på e...n begavet reaktion:
Abdelhaq Bouja 13. juli kl. 15:06: du helt væk Naser. helt væk. helt seriøst.”

Naser Khader til en af sine kritikere , du er sgu lige så fordomdfuld som DFerne.

Foruden at hænge kritikere ud på sin væg har Naser Khader også skrevet nedladende svar til personer som har udtalt sig kritisk om ham i danske Facebook grupper, blandt andet fik Kirsten Holst Kjær følgende hilsen fra Naser Khader.

"Naser Khader 15. juli kl. 00:45 Anmeld
"Kirsten Holst Kjaer Nå jeg kender da til en del katolske præster og en del kristne præsidenter specielt Bush, der er store idioter. Naser Khader fisker stemmer, men mon der er nogen der hopper på ham mere. "

Du er sgu lige så fordomsfuld som de DFer du kritiserer. Og du motivfortolker. Hvordan kan du vide at det her handler om stemmer? Kunne det ikke tænkes at jeg mener det jeg siger og at jeg er oprigtig vred mod de mørke mænd som begår barbariske ugerninger (stening) i islams navn.

Venlig hilsen
Naser

Det er ikke første gang at Naser Khader forsøger at legimitere sine verbale angreb mod andre med at han er blevet sur eller vred.

En Facebook brugere i 2009 fik også Naser Khaders ytringsfrihed at mærke da han utalte sig kritisk om Naser Khader på Facebook. Naser Khader bad ham kort og godt om at fise af fra Facebook og bruge tiden på at lære dansk.

Blogindlæget kan læses her.

Og i 2007 da Naser Khader var formand for Liberal Alliance, kaldte han på TV den tidligere Se og Hør redaktør Henrik Qvortrup for et svin, fordi han var blevet vred og sur over noget Se og Hør havde skrevet om ham.

Ytringsfriheden er en grundlæggende frihedsværdi i Danmark og den kan frit benyttes af alle både dem som er enige med Naser Khader og af dem som har en anden mening end Naser Khader selv.

Det sidste har Naser Khader det åbenlyst svært med. Og så er det jo dejligt nemt for Naser Khader at beklage sig til Facebook, når andres meninger går ham imod, og bede Facebook fjerne det han ikke bryder sig om at læse. Lige så nemt er det åbenbart at hænge personer ud med navn ud på sin egen væg som og lade vennerne om at mobbe og svine personen til, efter at vedkommende er blevet blokeret uden mulighed for at svare tilbage.

 

 

 

 

 

Last modified onWednesday, 02 February 2011 07:38

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?