Menu

Røde Kors: ophæv blokaden af Gaza

Mavi Marmara

Både Internationale Røde Kors og Dansk Røde Kors siger, at Israel med sin intense blokade af Gaza-striben overtræder den humanitære folkeret. Befolkningen lider stærkt under belejringen, og Israel bør straks ophæve blokaden.

Dansk Røde Kors skriver i dag på deres websted at tre års lukning af Gaza-striben har udmarvet befolkningen og opfordrer Israel til omgående at genåbne Gaza-striben.

Hospitalerne i Gaza kan ikke fungere, kun få varer får lov at passere ind i området, strømmen svigter hver eneste dag og langt de fleste lever i dyb fattigdom. Det er resultaterne af tre års israelsk belejring af det palæstinensiske område.

Dansk Røde Kors generalsekretær Anders Ladekarl udtaler i dag via Dansk Røde Kors' websted: »Lukningen har en meget ødelæggende effekt på Gazas civilbefolkning. Derfor opfordrer vi Israel til øjeblikkeligt at ophæve lukningen.«

Last modified onTuesday, 15 June 2010 21:48

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?