Menu

Danske nazister håner prins Joachim

Den danske national socialistiske bevægelse DNSB mener åbenbart at den danske Prins Joachim er en raceforræder.

I et indlæg fra den 20. november i år på danske nazisters hjemmeside kan man læse følgende om danske Prins Joachim.”Mandag den 15. november uddelte ingen ringere end raceforræderen Prins Joachim „erhvervslivets ridderkors“ til håndværkerfirmaet Logik og co.”

Udtalserne er faldet i forbindelse med at Prins Joachim udelte erhvervslivets ridderkors til et håndværkerfirma som drives af venstreorienterede personligheder.

Indlægget er også prydet af et billede hvor man ser Prins Joachim sammen med prismodtageren og under billedet spørger DNSB følgende ”Hvem er hof og hvem er snog”

En raceforræder er et begreb indført af tyske nazister i 30erne. En raceforræder er en person klassifiseret af nazisterne som en arier gift med en person af ikke arisk afstamning.

Udtrykket dækker over et racistisk menneskesyn hvor mennesker gøres op i forskellige racer og hvor den hvide nazistiske ariske race er den mest overlegne.

Den ariske race var efter nazistisk opfattelse en ren race af høje, blonde, stærke urmennesker med blå øjne, en nazistisk idealtype som nazisterne ville have renavlet efter anden verdenskrig til at befolke Rusland og Østeuropa, efter at den oprindelige befolkning var fjernet.

Nazisterne mener at raceforrædere skal bekæmpes på lige fod med  dem de omtaler som racefremmede, det vil sige personer som ikke er etniske hvide danskere.

Danske nazister kæmper for at afskaffe det danske demokrati og for et Danmark kun for danskere.

Det er ikke første gang at DNSB omtaler fremtrædende personer som enten racefremmede eller raceforrædere. Dog er det første gang at de har valgt at omtale et medlem fra det danske kongehus på den racistiske måde.

Mange danskere på det sociale internetforum Facebook var i går dybt forargede over at se Prins Joachim blive hånet på en nazistisk hjemmeside og flere oplyser i dag at de har politianmeldt DNSB for ærekrænkelse og majestætsfornærmelse.

Prins Joachim er nr 4 i den danske tronfølge.

 

 

Last modified onWednesday, 01 December 2010 09:36

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?