Menu

Juleaftensdag, endelig oprundet


Børnene har talt sig frem til juleaften. Nu kommer gaverne frem, juletræet bliver tændt.

Måske bliver der sunget julesalmer, eller julepladerne bliver sat på. Der er hygge og varme overalt. Nej, hos nogen. Hos de fleste sikkert. Der har altid været dem, der var udenfor. Der har altid været nogen, der er flygtet langt væk, når der var organiseret familiehygge. Nogen, der ikke kunne udholde den samlede familie og slet ikke de mange traditioner.

Måske har de valgt det selv. Men der er mange, der ikke selv har valgt. Hjemløse der er blevet flere af dem. Ikke engang socialministeriet ved, hvor mange der er, men der er slet ikke varmestuer og herberger nok.

Der er mennesker med et stort hjerte, der sætter kræfter ind for at lave jul sammen med nogle, der ellers bliver glemt.

Der brug for varme i enhver forstand. Udskilt og valgt fra - det bliver særlig tydeligt, når alle andre samles med deres familier og venner. Afviste og udviste. Hvor mange afviste asylansøgere venter blot på det, der er endnu værre, deportationen?

Vi må spørge os selv, hvordan vi kan holde jul med glæde, når så mange skal holdes uden for fællesskabet. Når fællesskabet lukker døre og hjerter i angst for alt, der forekommer fremmed og farligt. Der har altid været dem, der er udenfor.

Hvis vi vil læse grundfortællingen bag vores vesterlandske julefest, skal vi finde Lukasevangeliet kap. 2.

Også der kan vi se, der er nogen, der holdes udenfor. "Der var ikke plads til dem i herberget", skriver evangelisten som forklaring på den sjove detalje, at den nyfødte dreng blev lagt i en krybbe. Der var ikke plads, alt var optaget. Der er jo nok kommet mange til folketælling i Bethlehem.

Der var desværre ikke plads til dem, der kom sidst, den højgravide Maria og hendes forlovede Josef.

Vi må konkludere, at Maria har født sit barn i stalden. Det er det barn, det hele drejer sig om. Ikke bare juleevangeliet i følge Lukas og hele Ny Testamente, den mest udbredte af verdens religioner drejer sig om det barn, Jesus.  Det menneske, som de kristne kalder Guds Søn, Messias, Kristus. Det er selve hovedpersonen, der bliver udelukket fra det større fællesskab.

Eller - bliver det hele ikke vendt om?

Den epokeskabende begivenhed sker blandt dem, der står udenfor. Men hvem er det så i grunden, der er udenfor?

Det er jo dem, der har meldt "Alt optaget!", "Desværre, vi har ikke plads".

Eller som det hed i de gamle krybbespil "Pak jer bort!"

Det er - frapperende nok -  det gode borgerlige selskab derinde bag de trygge mure i Bethlehem der er udenfor. Strengt taget betyder Bethlehems lukkede døre, at indbyggerne der selv valgte at stå udenfor.

De fik så heller ikke noget at vide om begivenheden. I al fald ikke før langt senere. Det var som bekendt hyrderne på marken, der fik besked fra himlens engle om frelserens fødsel.

De skal gå ind og finde det barn. Og nu kommer den sjove detalje igen:

"I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." Hyrder blev ikke regnet til det gode selskab. Men Gud tænker anderledes.

Gud vender rundt på menneskers indgroede forestillinger og vælger de mindste (barnet) og de mindst agtede (hyrder), når der skal ske noget vigtigt, og når dette nye og vigtige for alvor skal slås fast!

Der er stadig ikke plads i herberget

Var overskriften, da Præsteinitiativet blev dannet op til julen 2005 i sorg og indignation over de danske myndigheders udvisnings- og afvisningspolitik. Det er en overskrift med potentiale for både en ny tilgang til juleevangeliet og kirkens julefest og en nødvendig samfundskritik og aktion. Når Danmark vælger de lukkede døre og afviser nødlidende og forfulgte, vælger vi samtidig, at vi selv står udenfor. Vi stiller os uden for den fælles glæde, når vi kun vil være sammen med dem, der ligner os selv. Og Kirken skal ikke befinde sig i splendid isolation og være ligeglad; den skal stå midt i det hele og fortælle klart og tydeligt, hvor slemt det står til.

Det er ikke kun hjemløse, misbrugere, "skæve og kantede", afviste og udviste der lider under dette her; det gør alle "normale" også.

Vi mister glæden over et fællesskab, hvor alle er med, og vi mister vores medmenneskelighed. Og hvad er det hele så værd? Festen, gaverne, den gode mad, juletræet, alle de mange penge, der er blevet spenderet på julen og al den stress, forberedelserne og festens afvikling har givet os. Hvad er det alt sammen værd, hvis vi har mistet vores medmenneskelighed?

Der er politikere, der er meget optaget af, at religion skal lukkes ude af det offentlige rum. Sikkert fordi vore muslimske medborgere dyrker deres religion og lever deres kultur på en måde, der er uvant for mange i Danmark. Men det vil være til stor skade for Danmark, om religion isoleres fra det offentlige rum. Vi har i vores samfund meget brug for det kritiske potentiale, det kald til eftertanke og den opfordring til medmenneskelighed og næstekærlighed, der er vores arvegods fra kristendommen.

Jeg vil ønsker jer alle - uanset religiøst tilhørsforhold - glædelige juledage, med rum for eftertanke, inspiration og fordybelse, med tid til læsning, musik, film og traveture, og dejlige gudstjenester for dem, for hvem kirkens julefejring hører med til festen. Glæd jer! Julens glade budskab opstod hos de små og udsatte, som der ikke var plads til.

Det er den historie, de kristne fejrer jul på.

Evangeliet er et spejl til selvkritik for hele vores samfund og et råb om forvandling.

Det er ord til handling og heling - og håb.

Det er ord, der kan skabe retfærdighed og fred og glæde.

Glædelig jul!


Fra Zenobias vinterplade "I vintermørkets hal" www.zenobia.nu

Last modified onSunday, 18 August 2013 15:01

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?