Menu

Ytringsfriheden i Danmark lider

Kirsten Lyhne

Velkommen til Kirsten Lyhne på Netavisen P77. Som økonom, censor, tidligere underviser på universitetet og i dag marketingchef kan Kirsten gå bag om de økonomiske reformer, og samtidig er Kirsten en markant stemme i værdidebatten. Og hvilken bedre start på Netavisen P77 kan man forestille sig end netop et indlæg om politikeres omgang med grundlovens § 77 om ytringsfrihed på facebook?

Er der noget som Danmark er blevet kendt for, og som vi er stolte af, så er det kampen for ytringsfrihed. Vi lever i et land, hvor friheden til at tro, tale og tænke, anses for en selvfølgelighed, og dem, der mener noget andet karakteriserer vi gerne som udemokratiske, middelalderlige mørkemænd, religiøse fanatikere m.v.

Har Danmark nu også sit på det tørre, hvad angår ytringsfriheden? Til det spørgsmål er vi nok mange, som vil svare nej.

Facebook er i dag ikke blot et medie, hvor man chatter med sine venner, kolleger og gamle skolekammerater. Det er blevet en ”talerstol” for befolkningen hvad angår politiske debatter. De fleste politikere har sin egen Facebook profil, hvor man kan ytre sine politiske synspunkter, så længe det foregår i ”god tone”. Jeg har igennem den senere tid været aktiv debattør på såvel Lars Løkke Rasmussens som Helle Thorning Schmidts Facebook profiler, og har til min store forbløffelse oplevet en meget lemfældig omgang med Grundlovens § 77 - YTRINGSFRIHEDEN – på vores Statsministers Facebook profil. Politiske modstanderes indlæg slettes på stribe og passer man ikke på, udelukkes man fra at kunne ytre sig overhovedet. Der føres en meget ihærdig – og i mine øjne, ofte meget grov – form for politisk propaganda på siden, men hvis man går i opposition til Regeringen risikerer man sletning og udelukkelse fra at kunne ytre sig.

Facebook er et relativt nyt medie, men ikke desto mindre anvendes det i dag af 2½ mio. danskere, og alene Lars Løkke og Helle Thorning har ca. 150.000 vælgere knyttet til deres Facebook profiler. Det er således et medie i rivende udvikling, med en stigende gennemsnitsalder. Derfor fungerer Facebook som en ”talerstol” for vælgerne, og det må forventes at slå for alvor igennem, når valget bliver udskrevet. Jeg synes, på den baggrund, det er dybt forkasteligt, at vores Statsminister – og dermed også minister for YTRINGSFRIHED udøver grov censur og aggressiv politisk propaganda på sin officielle side. Jeg troede vi danskere havde grund til at være stolte af vores håndhævelse af netop denne grundlæggende demokratiske rettighed – men dér blev jeg skuffet!

Last modified onSunday, 18 August 2013 15:01

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?