Menu

Forklædt som Defence League medlem på Facebook

Forklædt som Defence League medlem på Facebook

De næste 4 uger tager vi vores læsere med bag facaden på Facebook, hos English Defence League, Danish Defence League samt hos mange af de andre  Defence Leagues.

I foråret 2010 lykkedes det mig at gå undercover på Facebook, forklædt som racisten Bjarke for at infiltrere miljøet af danske højreekstremister og antimuslimer på Facebook.

Mine erfaringer med hvad der foregår i det miljø, blev udgivet i artikelserien "Forklædt som racist" her på Netavisen P77.

I slutningen af 2011 lykkedes det for mig igen via. Facebook, at komme ind i varmen hos højrenationale stærkt islamfjendske grupper, de såkaldte Defence Leagues.

Foto: EDL Facebook 2011

Ifølge flere eksperter i politisk ekstremisme og visse medier er der tale om et hastigt voksende miljø også i Danmark.

Årsagen til hvorfor jeg igen valgte at gå undercover blandt ekstremister på Facebook, skal ses i lyset af sidste sommers terrorhandling i Norge.

Den norske terrorist Anders Behring Breivik omtaler flere gange i sit online-manifest  English Defence League og opfordrer til at der oprettes Defence Leagues i stil med English Defence League i andre lande. Det norske politis efterforskning har vist at Breivik var aktiv i Norwegien Defence League og  har deltaget fysisk i to English Defence League demonstrationer i England.

Foto Netavisen P77: EDL Tower Hamlet 2011.

Ifølge norsk politi har Breivik brugt meget af sin tid på Facebook. Breivik beskriver selv i sit Online-Manifest hvordan han på Facebook gik efter at få kontakt med ligesindet. Mange af hans venner på Facebook kom fra Defence Leagues grupper, herunder også fra Danish Defence League.

Man ved at alle disse Defence League grupper først og fremmest fungerer som virtuelle islamfjendske agitationsenheder og at kommunikationen mellem tilhængere og medlemmer primært foregår via. Facebook eller Skype.

Men grupperne har også formået at gennemføre aktioner i offentligheden. Især i England er det lykkedes English Defence League at oparbejde sig til en højreekstrem gadebevægelse, bestående af højreekstremister og fodboldhooligans.

I Danmark er Danish Defence League faldet fuldstændigt fra hinanden hen over julen. I dag er der ingen seriøs ledelse af Danish Defence League tilbage og medlemmerne strides om fremtiden.

Set i lys af de tragiske hændelser sidste sommer i Norge, og mediernes efterfølgende fokus på Defence League miljøet, fandt jeg det relevant at gå ind i gruppernes store virtuelle miljø og undersøge om der i dette miljø, findes kapacitet og vilje til at begå volds eller terrorhandlinger, eller om disse grupper i virkligheden slet ikke har den store opbakning og tilslutning som de elsker at fortælle om i medierne.

Adgangen til Defence League miljøet på Facebook fik jeg som sidste gang, ved at udgive mig for at være en medløber. Jeg har ikke fysisk mødt nogen af de personer jeg har været i kontakt med.

Min dialog med medlemmer af de forskelige Defence League herunder også Danish Defence League og ledende medlemmer af English Defence League, har udelukkende foregået via. Facebook.

Jeg har også haft adgang til flere lukkede hemmelige grupper, hvor Defence League medlemmerne udveksler ideer, erfaringer og kommer med status på hvad der sker i de forskellige Defence Leagues.

Målet med artikelserien er ikke at hænge enkelte almindelige Facebook support eller medlemmer af de forskellige Defence Leagues Facebook fangrupper ud, men at beskrive miljøet, dens ledelse, ideologi  og voldspotentiale indefra. Første del af artikelserien Forklædt som Defence League medlem på Facebook, udgives på mandag og vil komme til at handle om hvordan Danish Defence League blev stiftet og om et internationalt pengestærkt netværk, som støtter English Defence League økonomisk.

Defence League gruppernes højste ledelsesorgan er en international paraplyorganisation, der mest af alt kan sammenlignes med en klassisk franchieskæde som McDonalds eller 7 Eleven. Mere om det og mere kan som nævnt læses fra på mandag, her på Netavisen P77.  

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?