Menu

Dansen om håndvasken

Ole Sohn er godt i gang med at vaske fortiden af sig

I disse dage står Socialistisk Folkepartis gruppeformand Ole Sohn, tidligere formand for det danske kommunistparti med direkte linje til det nu nedlagte sovjetregime og snablen nede i den kommunistiske pengetank, godt sæbet ind fra top til tå, mens han forsøger at vaske sig selv ren for sin fortids dyrkelse af et regime og en ideologi, som mange i dag opfatter som totalitær og menneskefjendsk. Alt sammen fordi han har en ministerpost i sigte i en ny rød regering.

Og hvilken politiker ville ikke smide tøjet og undskylde på stedet for at have haft fingerne dybt ned i den totalitære kagedåse, hvis præmien for at smide tøjet og lade sig afvaske offentligt er fire års gratis forbrug af de lækreste smørbagte småkager, sådan nogen som serveres inde på Christiansborg, en ministerbil og adgang til magtens korridorer.

Der er masser af politikere, som glædeligt har ladet sig sæbe godt rundt i enden ligesom Ole Sohn.Karen Jespersen

Det spørgsmål offentligheden bør stille sig, er om politikeres undskyldninger for fortidens flirter med antidemokratiske ideologier, partier og foreninger er noget man kan tage alvorligt? Eller er der mon ikke bare tale om taktisk håndvask fra deres side?

Er en flad undskyldning virkelig nok, når man ligesom Ole Sohn har stået på demokratiets yderste planke og i årevis modtaget kæmpe pengebeløb i til at fremme en ideologi, hvis tilhængere har indespærret, dræbt og bedraget mennesker i flere generationer?

Er det rimeligt at danske vælgere bare skal æde de undskyldninger, som politikere med ministerambitioner stikker ud via pressen? I Ole Sohns tilfælde er der trods alt tale om en fremtrædende politiker, som helt frem til den tyske genforening i 1990 ikke bare drømte om, men aktivt kæmpede for at det røde Sovjetunionens og DDRs folkemorderes drøm skulle blive virkelighed i Danmark?

Søren EspersenMen nu er Ole Sohn jo ikke den eneste på Christiansborg som har stået under røde faner med hammer og segl for at hylde totalitære, antidemokratiske regimer i øst. Også Venstres Karen Jespersen og Dansk Folkepartis Søren Espersen stod der sammen med Ole Sohn og sang lystigt med på den røde revolutions Internationale.

Og så var der Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard, som i 80erne samlede penge ind til de reaktionære islamistister i Afghanistan sammen med den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og justisminister Brian Mikkelsen, der ovenikøbet også fik spist, moret sig og drukket i Sydafrika på det racistiske regimes regning, imens den sorte frihedskæmper Nelson Mandaler sad spærret et halvt menneskeliv inde i et beskidt Sydafrikansk fængsel.

Ole Sohn er overhovedet ikke den eneste på Christiansborg, som har stået på demokratiets yderste planke og hylet eller ladet sig opvarte af totalitære antidemokratiske kræfter i øst, syd, nord eller i vest.

Er det ikke på tide at vi begynder at stilles højere krav til, hvem der skal besidde pladsen på det danske riges fineste taburetter, nemlig frihedens og demokratiets taburetter?

Last modified onTuesday, 19 October 2010 11:41

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?