Menu

Vi må aldrig holde op med at spørge hvorfor

I dag er 70 år siden Auschwitz den nazistiske udryddelseslejr blev befriet og der blev sat ansigter på nazisternes forbrydelser. Jeg syntes ikke at det – som mange skriver i dag – bare skal handle om at vi ikke må glemme.

Det bør også handle om, at vi aldrig må holde op med at fordømme forbrydelserne. Og ikke mindst må vi aldrig stoppe med at afkræve svar på, hvorfor det gik så vidt, at millioner af liv nåede at blive udryddet systematisk, før verdenssamfundet greb ind.

Vi må gang på gang afkræve svar på og søge forståelse for, hvorfor det gik så vidt. Vi skal kræve, at magthaverne kravler helt ind i radikaliseringens væsen og vender hver en sten for at afdække de mekanismer, der får mennesker til at blive så fremmedgjorte fra resten af os, at de vælger at handle ekstremistisk.

Det gælder for så vidt også i forhold til politisk radikalisering. For politisk radikalisme er jo et af de ben, som forbrydelser mod menneskeheden går på.

Så måske er tiden kommet til at kigge lidt indad og spørge os selv, hvorfor gik der så mange år før der blev sat en stopper for de tyske nazisters forbrydelser mod menneskeheden. Hvorfor var dem som sagde fra overfor Hitler så få, og hvorfor var dem som beundrede Hitler så mange?

Nazisternes systematiske uddryddelse af jøder, romaer, homoseksuelle, frigjorte og selvstændige kvinder, kritikere, kommunister og andre politiske modstandere, journalister, akademikere, oprørske præster, afhoppede soldater – og dem de blot omtalte som »de utilpassede«: spritterne, de hjemløse, psykisksyge og handicappede – mordet på hver eneste af disse er en forbrydelse mod os alle. Mod menneskeheden.

Og lad os ikke glemme, at forbyderne ikke kun var dem med synlige hagekors på armen, men også alle medløberne, alle datidens »politisk ukorrekte« der så væk, mens børn mistede mødre og fædre. Så væk fordi de bildte sig selv ind, at bag den etniske, religiøse og kulturelle udrensning lå der en storslået fremtid og ventede på dem.

Edelt er mennesket, jorden er rik
Finnes her nød og sult, skyldes det svik
Knus det! I livets navn skal urett falle
Solskinn og brød og ånd eies av alle
Da synker våpnene maktesløs ned
Skaper vi menneskeverd, skaper vi fred
Den som med høyre arm bærer en byrde
Dyr og umistelig, kan ikke myrde.
Johan Nordahl Brun Grieg

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?