Menu

Jødehader i alliance med antimuslimer

Foto.Researchkollektivet Redox: Karsten Holt Larsen i Haderslev

Det kommende folketingsvalg kommer til at byde på en bred vifte af nye partier og lister. Den yderste højrefløj byder ind med flere alternativer til dem der måtte være trætte af Dansk Folkeparti. Et af de nye partier på den yderste højrefløj hedder Jylland Først.

Stifteren af Jylland Først hedder Karsten Holt Larsen, og han er kendt for at ytre sig stærkt racistisk om muslimer og jøder. Karsten Holt Larsens antisemitiske og antimuslimske holdninger har dog ikke forhindret ham i at træde sine politiske barnesko i Dansk Folkeparti. Efter et par år Dansk Folkepart valgte Holt Larsen at trække sig endnu mere ud til højre og blev aktiv i det nynazistiske forum Dansk Front.

Sideløbende med sine aktiviteter i nynazistiske Dansk Front fandt Holt Larsen, også tid til at skrive artikler til den fremmedfjendske forening Den Danske Forenings medlemsblad Danskeren, og til at drive flere hjemmesider hvorpå han udgav grove antisemitiske angreb på danske jøder.

På en af sine hjemmesider Racewar.info reklamerede han både for etnisk udrensning af muslimer, for fordrivelse af jøder ansat hos Danmarks Radio og for nynazistisk musik. Racewar.info kan ses via internetarkivet Wayback Machine.

Karsten Holt Larsen står blandt andet bag følgende udsagn

"Mishandling af europæiske kvinder og børn har altid været noget de beskidte jødesvin har kunnet li. Hvad skal de beskidte dyr i vores land?" (Kilde: humanisme.dk)

"Jeg er træt af deres griske jagt på erstatninger for påståede forbrydelse i en krig hver millioner af europæere og russere blev slået ihjel. Kun for at indehaverne i den jødiske rustningsindustri kunne tjene millioner og millioner og millioner. Jeg er træt af at se jøder hive gamle livstrætte mænd ud af deres senge for at anklage dem for… ja for hvad egentligt… Ja for at jøden igen kan forgyldes. Jeg er led og ked af at se på det; at høre om det." "Jeg er træt af hvordan jøder overalt vrænger og gør nar af det samfund de tager ophold i. Hvordan de korrumpere og intrigere. Hvordan de er som besatte af at nedbryde og ødelægge. Jeg er træt af at se hvordan love, medier og enhver anden form for forretning og penge nedbrydes. For så at genskabes i jødens favør. Jeg er træt af at se lande og kontinenter lægges øde. Kun for at jøden kan rage til sig."

Karsten Holts indlæg var møntet på danske jøder ansat i medieverdenen. Angrebet udløste en sigtelse for overtrædelse af den danske racismeparagraf.

Om muslimer har Holt Larsen udtalt følgende.

"Der er endnu ikke blevet udarbejdet nogen egentlig sammenhængende statistik på området. Men spredte data antyder, at massevoldtægt, ikke bare i Danmark, men i alle vestlige lande overvejende udøves af etnisk fremmede. Først og fremmest fra den muslimske kultur."

Karsten Holt Larsens åbenlyste had til muslimer og jøder og hans slet skjulte holocaustbenægtelse har dog ikke forhindret ham i at finde venner over på den pro-jødiske del af den danske højreekstreme fløj. Således kunne man se Karsten Holt Larsen og den selvudnævnte zionist Anders Gravers Pedersen fra den højreekstreme forening Stop Islamiseringen af Danmark stå side om side i Haderslev under en demonstration, der ønsker Islam ud af Danmark.

Karsten Holt Larsen holdt endda tale for de fremmødte og filmede optoget. Senere lagde Anders Gravers videoen ud på sin hjemmeside og sin Facebook profil.

"En anden taler, Carsten Larsen - der har sin egen lokalliste "Jylland Først" - glædede sig over det store lokale fremmøde: "Måske er vi bare 30 her i dag, men vi bliver flere og flere efterhånden som vi kommer rundt til de andre byer, og når vi står på Christiansborg slotsplads er vi 100.000 sagde han - og så var der også stort bifald til ham."

http://haderslev.lokalavisen.dk/demonstranter-biskoppen-og-praesterne-er-uvaerdige-/20150106/artikler/150109751/2031

href="https://redox.dk/nyheder/danske-h%C3%B8jreradikale-kopierer-antimuslimske-mandagsmarcher

https://www.youtube.com/watch?v=CMnDlUqynHk

Anders Gravers fra Stop Islamiseringen af Danmark har flere gange på sin hjemmeside anklaget muslimer for at sprede had til jøder i Danmark. På trods af sin påståede kærlighed til det jødiske folk var der ingen ubehag at spore hos Anders Gravers, da han gik på gaden sammen med jødehaderen og Holocaustbetvivleren Karsten Holt Larsen.


Anders Gravers i midten sammen med tidligere leder af Danish Defence League den voldsdømte rocker Kasper Mortensen(til højre).

Det er ikke første gang at højreekstreme kræfter både ses knytte bånd til yderliggående zionister og til deres modstykke, de højreekstreme antisemiter og holocaustbenægtere. Den fælles fjende - muslimerne gør således gamle fjender til venner.

Det er nok heller ikke tilfældigt, at Karsten Holt Larsens nye parti Jylland Først har et logo, som lægger sig tæt op af det klassiske naziparti logo:

Andre eksempler på skjulte nynazistiske symboler:

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?