Menu

For Frihed og vold

Foto. Redox: Kendte nynazister i front under For Frihed gåtur i København.

Tilhængere af den muslimfjendske gruppe For Frihed, truer kritiker og hans familier med vold.

Så hård og truende er tonen rettet mod Patrik Sandberg fra København og hans familie.

"Der skal oprustes. Patrik Sandberg er hele tiden efter for frihed. Vi burde samles i Kbh mandag og vise det svin til Sandberg." Citat. Steven Bundgaard på Facebook

"Patrik Sandberg og familien er registreret og mange vil lede" Citat. En vis Allan Jensen i direkte chatbesked til Patrik Jensen via Facebook.

 

"Jeg har set Patrik Sandkasse flere gange når jeg er til demo for Pegida/For Frihed og hans adresse er let at finde" skriver en der kalder sig for Peter Petersen. Peter Petersen går ofte med i For Friheds aftentur og viser sig i For Frihed T-shirt på Facebook.

 

  

 

  

 

Uge efter uge her i sommertiden, har Patrik sammen med sin far Michael Zimmermann, opfordret folk via Facebook til at møde op på Akseltorv midt i København og tage afstand fra For Frihed. Kampagnen hedder No Pegida (For Frihed startede med at kalde sig for Pegida Danmark, efter den tyske islamfjendske bevægelse Pegida )  

På Akseltorv sad de med stort hjemmelavet banner og tog en snak med fremmødte om fænomenet Pegida og om den racisme mod muslimer, som For Frihed forsøger at fremme i Danmark.

Hvem er så Patrik Sandberg ? "Jeg er bare en almindelig borger" siger Patrik.

På spørgsmålet hvorfor, får man følgende svar. "PEGIDA -For Frihed bruger deres ytringsfrihed, på at knægte andre menneskers religion. At de så derudover tiltrækker nazistiske personager til deres demonstrationer, gør bare det hele meget værre."

Ifølge Patrik Sandberg der følger tilhængerne af For Frihed tæt på Facebook,  er mange af tilhængerne ikke bare islamkritiske. " Jeg synes ikke det er i orden at en gruppe mennesker går rundt og prædiker om frihed, fordi de i virkeligheden kun tænker på deres egen frihed."

For Frihed folket er en broget flok, bestående af enkelte "almindelige" hr og fru Danmark, samt en hel masse ikke helt "mainstream" aktivister fra den yderste højrefløj.

Nazister og racister deltager gang på gang i For Friheds aftengåtur. Deres deltagelse er blevet dokumenteret flere gang.

Foto. Redox: Nicolai Sennels der er talsmand og stifter af For Frihed, ses hilse på nynazisten Philip Trauelsen under en af For friheds aftengåturer.

Afsløringen har dog ikke fået de mindre kendte lokalpolitikere fra Dansk Folkeparti, eller stærkt opmærksomhedshungrende typer fra det antimuslimske Trykkefrihedsselskabet, til at holde sig væk fra For Frihed. Tværtimod er de blevet ved med at dukke op og mingle med nazisterne og racisterne.    

 

Foto. Redox: Nicolai Sennels sender live over nettet fra For Frihed gåtur i Kbh

 

.

Foto. Redox: Nynazister fra For Frihed bliver anholdt efter For Friheds demonstration den 27. april 2015.

 For Frihed er en typisk moderne højreradikal gruppe, hvor deltagerne spiller rollen som "almindelige" imens de forsøger at oppiske en hadsk stemning i befolkningen, vendt mod muslimer og flygtninge fra ikke-vestlige lande.

Bag For Friheds "almindelige" facade og bag skilte med budskaber om at sige Nej til vold og racisme, finder man folk der konspirere på højtryk på at fremskaffe informationer om fjenden og dennes familie og netop fjende er Patrik Sandberg og hans familie blevet for flere der deltager i For Frihed aktiviteter.

Således må Patrik Sandberg udøve sin demokratiske ret, nemlig den helt legitime kritik af For Friheds dagsorden og afsløring af racister i For Friheds rækker, alt dette må han udøve, omgivet af trusler om tæsk, vold mod familien og besøg på privatadressen.

Imodsætning til For Friheds ekstremister, er der ingen politikere der slår ring om Patrik og der er ingen politi der rykker sammen om Patrik, når han løfter stemmen imod det had For Frihed står for.

Patrik står for det meste alene.
Og dog -  ikke helt alene, tonen, den hadske tone fra For Friheds bagland er nemlig blevet hans faste følgesvend.

 

 

 Læs mere hos redox.dk

 

 

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?