Menu

P77 er i luften

P77 er i luften

Der er gået politik i ytringsfriheden i disse år. Siden Mohammed-tegningerne blev offentliggjort for fem år siden er det blevet populært for politikere at påberåbe sig ytringsfriheden som forsvar for vort demokrati og retten til at drive satire over andre. Foreninger, selskaber og netværk skyder op i ytringsfrihedens navn.

Men hvis man vil påberåbe sig ytringsfriheden og andre demokratiske rettigheder, så må man også være parat til at udstrække den samme frihed til andre. Hvis ytringsfriheden og de andre rettigheder kan bruges til at udpege, kritisere og satirisere over bestemte grupper og religioner, må kritikerne også selv være parat til kritik og satire.

Dét er baggrunden for P77. Vi vil lade alle synspunkter komme til orde, også dem der ikke er plads til i det officielle mediebillede. Vi vil ikke blot debatere ytringsfriheden, men også praktisere den. Ytringsfriheden er for alle.

P77 er en blanding af blog og nyheder. Vi følger demokratiet, friheden herhjemme og i udlandet. Vi holder øje med radikalisering, en kedelig bagside af demokratiet som er særlig relevant i disse år. Der bliver set på menneskerettigheder ikke bare i eksotiske og udlandske diktaturer, men også på vort eget dørtrin herhjemme. Og så skal der selvfølgelig være plads til satire og humor.

Der skrives med henblik på debat, og alle inviteres til at deltage. Frem for at oprette et site hvor hver skribent har sin blog, bliver det de enkelte artikler der taler for sig selv, ligesom på en avis. Registrér som bruger og deltag i debatten, eller kontakt os på This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og meld dig som skribent.

Netavisen P77 er opkaldt efter paragraf 77 i Danmarks Riges Grundlov, der siger:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

P77 tager ytringsfriheden tilbage.

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?