Menu

Forklædt som racist på Facebook 3: Danske soldater i voldeligt SIAD vagtværn

 

 

I tredje del af artikelserien om bloggeren SHansen forklædt på Facebook som racisten Bjarke Jensen kan du læse om, hvordan to ledende medlemmer af den islam-fjendtlige forening Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD), en kvinde og en tidligere udsendt dansk soldat, forsøger at hverve den erklærede racist og tilhænger af den voldelige White Pride bevægelse til foreningen og et voldeligt vagtværn kaldet SIAD Chapter Vestsjælland.


Også i artikelserien »Forklædt som Racist på Facebook«:


I den tredje uge lykkedes det nogen racisme-modstandere at få Bjarkes Facebook-konto lukket, efter at Bjarke har skrevet racistiske og hadefulde kommentarer i en offentlig anti-muslimsk hadegruppe. Som Margrethe Monika S. Hansen er jeg selvfølgelig glad for at nogen griber tli handling og klager Bjarke ud fra Facebook. Det er helt nødvendigt for at tillid i de højreradikale kredse, at jeg utvetydigt viser et racistisk tilhørsforhold. Det er ikke sjovt, men der er ingen vej uden om, og nu er jeg altså smidt ud.

Jeg er bekymret for hvad der nu skal ske med mit projekt. I de tre uger min Bjarke Jensen profil har været aktiv er det lykkedes mig at komme rigtigt tæt på flere personer som står bag den chikane og de trusler jeg har modtaget længe, indtil jeg besluttede mig at gå under cover hos racisterne. Jeg er ærlig talt begyndt at få det dårligt over at udgive mig for racist. Men jeg ved, at hvis ikke jeg taler racisternes sprog vil de udelukke mig med det samme.

Så jeg fortsætter og anmoder om venskab med lederen af SIAD Anders Gravers, med følgende ord: »Du er en sand patriot, Danmark for danskere WP Bjarke«. Omkring ti minutter senere er jeg venner med Anders Gravers. Jeg melder mig også ind i SIAD-grupperne, og siger ja til at dukke op til SIAD-demonstration i Aalborg den 21 maj.

En aften forsøger en asiatisk udseende kvinde der kalder sig Sanne at chatte med Bjarke. Jeg har tidligere set hende sammen med Anders Gravers til en SIAD-demonstration i København sidste år.

Sanne skriver i chatten at Anders Gravers har spurgt om hun vil være talskvinde for SIAD til sommer, og fortæller at hun skal være leder for noget som hedder »SIAD Chapter Sjælland«. Hun forsøger at overtale mig til at melde mig ind i SIAD og fortæller, at det er i orden at være racist og højreradikal i SIAD hvis man »bare går stille med dørene med det«. Hun virker opsat på at jeg skal være aktiv i SIAD. Hun skriver at hun har haft en samtale med Anders Gravers og forklaret ham, at hun syntes at jeg høre hjemme i SIAD. Dog beder hun mig flere gange om ikke at tale højt om at jeg er racist og støtter den højreradikale og racistiske gruppe White Pride. »Fordi ellers vil SIAD blive hængt ud offentligt for at være racister« som hun udtrykker det.

Sanne fortæller desuden, at hun personligt kender et »par af de gamle fra White Pride« og at hun også har mødt folk fra Danmarks Nationale Front. Desuden fortæller Sanne, at Stop Islamiseringen af Danmark og Danmarks Nationale Front arbejder sammen, men skjuler deres samarbejde for offentligheden, fordi Anders Gravers ikke vil have SIAD stillet i et dårligt lys. Det synes Sanne dog er noget »pjat« og chatter videre, at hun under flere samtaler med Anders Gravers har bragt op at SIAD burde være åben om at deres samarbejde med Danmarks Nationale Front.

Som andre af mine kvindelige Facebook-venner fortæller Sanne, at hun ikke er racist men bare hader muslimer. Sanne afslører også overfor Bjarke, at hun to gange har været ude og opsøge modstandere af SIAD eller støtter til opførelse af moskéer i Danmark. Den ene gang forsøgte hun ovenikøbet at sparke en dør i stykker, fordi den person hun havde opsøgt ikke ville lukke op. Sanne praler af ikke at være bange for at kæmpe mod fjenden (de røde) og muslimerne. For selv om hun kun er 152 cm høj er hun »en ægte engel«, hvilket jeg tolker som en tilhænger af Hells Angels rockere.

Og så fortæller hun: »host host jeg har også en lille dame...hvis du forstår ….En gun«.

Efter at jeg er logget af som Bjarke kan jeg ikke lade være med at bekymre jeg om, hvorfor en asiatisk kvinde som Sanne omgås folk fra det højreradikale miljø og ikke bare accepterer, men aktivt deltager i deres racisme, når hun selv har anden etnisk baggrund end dansk. Det er uforståeligt. For samtidig med at Sanne igen og igen skriver, at hun ikke er racist, så skriver hun at det er i orden at hade muslimer. Det lyder for mig som om racisme mod muslimer er i orden for Sanne, mens racisme mod hende ikke er.

Sanne betegner sig selv som værende meget højreorienteret, men ikke højreradikal, for hun er jo ifølge sig selv ikke racist og hader nazister. Den forklaring virker underlig, fordi Sanne netop i sin chat med mig skriver, at hun omgås og kender tilhængere af racistiske højreradikale grupperinger som White Pride, og at hun ikke ser noget galt i, at SIAD samarbejder med den højreradikale og racistiske gruppe Danmarks Nationale Front.

Læs: Uddrag af chat mellem Sanne fra SIAD og Bjarke.

Næste dag logger jeg igen på Bjarkes profil og får mod på at chatte lidt med en, som kalder sig for Max Manus. Max Manus er også et aktivt medlem i SIAD. Han har en tæt personlig kontakt til Anders Gravers og deltager som vagt ved SIAD-demonstrationer. Og så er han leder af noget man i SIAD kalder »SIAD Chapter Vestsjælland«.

Max Manus vil ikke afsløre sit rigtige navn, men fortæller i chatten at han er tidligere hooligan og højreradikal, og at han har været udsendt som soldat både i Irak og i Afghanistan. »Bare kald mig for Danny« skriver han. Ganske som Sanne forsøger »Danny« også at hverve mig til at være med i SIAD. Han tilbyder mig endda en plads i sit egen SIAD-chapter, selv om åbent er racist og tilhænger af den racistiske gruppe White Pride.

Danny fortæller i chatten, at SIAD Chapter er en slags højreradikalt vagtværn bestående at blandt andet tidligere udstationerede danske soldater. »Amadrillo« og »Antvorskov« siger han. Deltagerne i SIAD-chapter patruljerer gaderne i områder med mange muslimske indvandrere og »beskytter« rigtige danskere. I SIAD Chapters' folder står der, at SIAD er i krig med Islam.

Jeg vil gerne vide mere om SIAD Chapter og hvem Max Manus er, så jeg chatter med Max Manus. Det er ikke småting Max Manus afsløre overfor Bjarke i chatten. SIADs vagtværn består som sagt af tidligere soldater, som mener at de er i krig med muslimer og venstreorienterede. De er parate til dræbe og til at blive slået ihjel i deres kamp mod muslimer i Danmark. Disse tidligere soldater og Max Manus deltager også som vagter når SIAD afholder deres demonstrationer, men som Max Manus siger til Bjarke: »Vagter lyder vaget vi er mere soldater«.

Selv om Max Manus tidligere har været del af et hooliganmiljø, er han nu med egne ord »blevet voksen og er ikke mere hooligan men slås for Danmark og mine børns fremtid«.

Max »Danny« Manus skriver i chatten at han skal være med som vagt, når SIAD afholder deres demonstration mod en moské i Aalborg den 21. maj, og afsløre at han »håber der kommer sammenstød«.

Læs: Den fulde chat mellem SIAD Chapter Vestsjællands leder Max Manus og Bjarke.

Billeder

Se billeder fra Bjarkes færden på Facebook:

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?