Menu

They're Watching You!

They're Watching You!

20 okt.: Husets Biograf byder på to vidt forskellige film om overvågning. Kom og bliv endnu mere paranoid!

khr-overvaagning-b

Overvågningssamfundet var engang noget man læste om i paranoide dystopier som George Orwells ‘1984’. Men på grotesk kort tid er det pludselig blevet en del af dagligdagen. Jeg har fået arrangeret en doppeltforestilling der vender kameraet mod nutidens overvågning:

khr-overvaagning-c

HVOR: Husets Biograf, Magstræde 14
HVORNÅR:
søndag 20 oktober
PRIS: 50,- (70,- for begge film)

13:00 - Billetlugen åbnes. Kun kontanter (så du vil ikke blive registreret via dankort!)
14:00 - THE ENTIRE HISTORY OF YOU (2011, 49 min)
16:00 - EYEBORGS (2009, 112 min)

The Entire History of You (2011)

geekoverture.com: »this is an important work of satire that deserves recognition.«

BLACK MIRROR er en science-fiction antologi der løfter arven fra THE TWILIGHT ZONE og OUTER LIMITS. Husets Biograf viser omsider hvad jeg selv mener er Black Mirror's bedste episode: THE ENTIRE HISTORY OF YOU. Historien er skrevet af Jesse Armstrong, der var medforfatter til terrorist-komedien FOUR LIONS.

Filmen skildrer en nær fremtid hvor man via en indopereret chip er i stand til at lagre alt hvad man ser og hører. Dette medfører selvfølgelig at man skal vise de seneste 24 timer af sit liv i fast-motion hver gang man stiger om bord på et fly. Men i modsætning til de fleste film om overvågning kommer truslen ikke fra et totalitært styre; derimod fungerer den dagligdags overvågningen som brændstof der får skinsyge og jalusi til at bryde ud i lys lue. Teknologien viser sig fra sin værste side når ens partner kan gense og analysere hvordan man lo af en vittighed til en social sammenkomst. Lige som i overvågningsklassikeren THE KONVERSATION bliver hovedpersonen paranoidt fikseret på en enkelt mistænkelig optagelse.

Ved et sært sammentræf havde THE ENTIRE HISTORY OF YOU premiere kun 3 dage efter at Facebook introducerede sin timeline.

Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=RRNYmFrfbCg

Eyeborgs (2009)

Jeg var allerede solgt da jeg hørte filmens titel. Der er noget absurd fedt ved at kalde en film for EYEBORGS. Denne action-scifi-thriller udskifter nutidens overvågningskameraer med modbydelige vraltende robotter. Ud over at være en sjov gimmick er dette et ualmindelig smart kunstnerisk greb: Overvågningskameraer virker pludselig meget mere intimiderende hvis de vader omkring, selv om de egentlig udfylder samme rolle. Filmen kombinerer en mainstream action-thriller med kritik af informations- og overvågningssamfundet. EYEBORG sigter lavt, men leverer varen. Man er godt underholdt af den lavpandede b-films-action samtidig med at der er en intelligent historie og tankevækkende budskaber gemt under overfladen.

Trailer: http://www.youtube.com/watch?v=TU4lMu8z70I

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?