Menu

Drone Survival Guide

Droner er en hastigt voksende del af den nutidige virkelighed. Mere end 87 nationer i verden benytter droneteknolog. Der findes over 200 typer af droner.

De førerløse fly er mest kendt i forbindelse med USA's lemfældige statsterrorisme i Pakistan, Yemen og Somalia. Droner vil bliver tilladt i USA's eget luftrum i 2015.

Den Hollandske kunstner Ruben Pater står bag en ret aktuelle guide til hvordan undgår at blive myrdet af en drone. Klik ind på www.dronesurvivalguide.org og download .pdf'en. Ud over tips til basal overlevelse er der også silhuetter af de mest almindeligt anvendte droner, med størrelsesforhold og angivelse af hvorvidt de benyttes til overvågning eller mord.

Da jeg ikke syntes guiden er helt skærm-venlig, har jeg konverteret den til en artikel-version:

21. århundredes fuglekiggeri

Vores forfædre kunne genkende rovdyr ved at se deres silhuetter på afstand. Kender vi på samme vis nutidens rovdyr? Droner er fjernstyrede fly, som kan bruges til alt fra overvågning til angreb til redning og videnskabelig forskning. I dag bruges de fleste droner af militæret til fjernstyret overvågning og angreb, og deres antal stiger. I 2012 vurderede Federal Aviation Administration (FAA), at der inden for 20 år vil op til 30.000 droner alene over USA. Efterhånden som de mekaniske fugle bliver hverdag i vores fremtid, bør vi være klædt på til at kunne genkende dem. Denne overlevelsesguide er et forsøg på forberede os selv og fremtidige generationer på et ændret teknologisk miljø.

Skjul dig fra dronerne

Droner er udstyret med ekstremt kraftige kameraer som kan finde personer og køretøjer fra flere kilometers højde. De fleste droner er udstyret med night-vision og/eller infrarøde kameraer, såkaldte FLIR sensorer. Disse sensorer kan se menneskelige varmesignaturer på lang afstand, både om dagen og natten. Der er dog måder at skjule sig på:

  • 1. Dagcamouflage. Skjul dig i skyggen af bygninger og træer. Brug tæt skov som naturlig camouflage eller brug camouflagenet.
  • 2. Natcamouflage. Skjul dig i bygninger eller under træer og beplantning. Brug ikke lygter af nogen art. Selv på lange afstande kan droner se dette på natlige missioner.

  • 3. Varmecamouflage. Redningstæpper (kulde/varmetæpper, space blankets) af Mylar kan blokere infrarød stråling. Et sådan redningstæppe båret som en poncho skjuler din varmeudstråling. Hvis temperaturen er mellem 36°C and 40°C kan det infrarøde kamera ikke skælne kroppen fra omgivelserne.
  • 4. Vent på dårligt vejr. Droner kan ikke arbejde i stærk vind, røg, kraftig nedbør eller lignende vejrforhold.
  • 5. Ingen trådløs kommunikation. Brug af mobiltelefoner eller GPS-baseret kommunikation vil kunne afsløre din position.
  • 6. Spreding af reflekterende stykker glas eller spejlende materiale vil forvirre dronens kamera.
  • 7. Afledninger. Mannequins eller dukker i menneskestørrelse vil vildlede dronens overvågning.

Hacking af droner

Droner er fjernstyrede. Piloterne som styrer dronen kan befinde sig på landbaser tusindvis af kilometer væk. Piloten styrer dronen via en satellitforbindelse. Ved at jamme eller opsnappe signalet kan man forstyrre dronens styring. Dataforbindelsen kan være krypteret, men er det ikke altid.

  • 1. Opsnapning. En sofistikeret teknik er at bruge sky grabber software med en parabol og en TV tuner til at opsnappe dronens frekvenser. Kommunikation til og fra dronen kan indhentes.
  • 2. Forstyrelse. Ved at udsende på forskellige frekvenser eller grupper af frekvenser kan man forstyrre og afkoble forbindelsen mellem pilot og drone.
  • 3. GPS forfalskning. Små, bærbare GPS-sendere kan udsende falske GPS-signaler, som kan vildlede dronens navigationssystem. Dette kan for eksempel bruges til at lede en drone på en selvdestruktiv kurs eller hijacke dem og lande dem på en landingsbane.

Kilder:

  • ‘Health Ranger’s intelligence analysis of military drones: payloads, countermeasures and more’, www.naturalnews.com, 16. juli, 2012. Af Mike Adams
  • ‘The Al-Qaida Papers - Drones’, Dette dokument er en blandt flere som blev fundet af The Associated Press i bygninger som tidligere husede al-Qaida kæmpere i Timbuktu, Mali. Associated Press, februar 2013.
  • ‘Evading Thermal Imaging And Radar Detection’, United States Militia, Special Forces.

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?