Menu

Anmeldelse: Inside a Star-filled Sky

alt

Nyt spil af Jason Rohrer bruger en ordinær shooter-cliché til at gå helt nye veje.

Jason Rohrer er toppen af poppen inden for indie-spiludvikling. Han har syv spil bag sig, hvert af dem baseret på et originalt koncept. Spillet Sleep Is Death var hans mest banebrydende. Det var et multiplayerspil for to personer, hvor den ene person stod for at skabe selve spillets univers, mens den anden var spilleren. Dermed var det første spil hvor spillerens handlefrihed ikke var begrænset af spillets struktur.

Efter Sleep is Death har det nok været svært for ham at finde på et nyt spil, det kunne stå mål med det. Men nu har han begået et nyt spil, kaldet Inside a Star-filled Sky.

Ved første øjekast er spillet et meget uinspireret top-down shooter. Man flyver sin avatar omkring og skyder fjender. Ved at flyve ind i udgangen kommer man til næste bane.

Men den bane man er i, er i virkeligheden ens avatar på den næste level. Det er en bane med fjender og udgange, men samtidig er den også "en selv" på et højere niveau i spillet. Ved at finde powerups, kan tilføje disse til banen, som jo er en selv når man rammer udgangen.

Hvis man dør er det omvendt: Den avatar man før styrede er nu en bane som man nu bevæger sig rundt i.

Dette er jo i sig selv enkelt nok. Men både fjender og powerups er samtidigt også baner, som man kan spille. Så hvis man støder på en powerups der godt kunne være bedre, kan man gå ind i den, og ændre den ved at samle powerups op derinde. Men hvis man så bliver dræbt mens man er derinde, så, øh, ja altså ...

Den der erkendelse af at alting lissom er en del af en samlet helhed, kræver normalt indtagelse af bevidsthedsudvidende stoffer. Måske er effekten af spillet ikke helt det samme, men det er stadig fedt at der er nogle der udnytter computerens potentiale, i stedet for at producere sterotype krigspropaganda-spil. Moderne spil er ikke engang sjove, de satser i stedet på at gøre folk afhænginge:

http://www.cracked.com/article_18461_5-creepy-ways-video-games-are-trying-to-get-you-addicted.html

Inside a Star-filled Sky kan på nuværende tidspunkt købes for $1.75. (Det er muligt at betale mere, hvis man har lyst.)

 

Spillets hjemmeside:

http://insideastarfilledsky.net/

 

Hjemmeside med hans tidligere spil:

http://hcsoftware.sourceforge.net/jason-rohrer/

Read more...
Subscribe to this RSS feed

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?