Menu
Print this page

Hvad kan man lære af Strauss-Kahn-sagen?

 alt

Svaret er lige så enkelt, som det åbenbart var umuligt at overholde for visse dele af offentligheden: At man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist - og at sex-chikane og dårlige manerer er en ting, men folkedomstole (i dette tilfælde baserede på løgne) til alt held kun findes i pressen og ikke i processen, og sådan skal det blive ved med at være.

Tilsyneladende har det totale karaktermord på Dominique Strauss-Kahn, der blev påbegyndt blot timer efter hans dramatiske anholdelse ved New Yorks politi i lufthavnen på et fly på vej hjem til Frankrig, og den efterfølgende afsløring via politiet selv af, at den angivelige voldtægt med stor sandsynlighed blot er en pengegrisk stuepige / deltidsprostitueredes opfindelse for at få en endog meget stor betaling for et nu kendt blowjob, ikke fået en række forargede og forbandelsesspyttende feminister til at ændre mening.

At sensationspressen jager historier om kendtes sexliv er ikke overraskende, og at der i gammelpuritanismens USA og nypuritanismens Danmark findes nogen, der ikke i praksis kunne holde sig til princippet om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist ved en domstol, men som vælder over med en umiddelbar følelsesmæssig og fordømmende reaktion er ikke overraskende.alt

Men det er unægtelig noget pudsigt, at når stuepigen så viser sig fanget i et net af sex, løgn og telefonsnak om de mange penge, der er at tjene oven i de tusindevis af dollars, der uforklarligt står på konti, som stuepigen indehaver, men har glemt at fortælle politiet om, så nægter feminister over den ganske verden, også i Frankrig, at se i øjnene, at DSK nok kan finde på lidt af hvert, men den påståede voldtægt er han næppe skyld i.

Det skriger ellers til himlen, at stuepigen i en samtale blot 28 timer efter 'voldtægten' diskuterer med sin kæreste, som hun tilsyneladende skylder penge eller gemmer penge for, hvor mange penge hun kan få ud af sagen / DSK. Hvis man er krænket og traumatiseret (og omtumlet af medieopmærksomhed) er det ikke lige det første, andet eller tredje, man tænker på.

Det er et faktum, at hendes samtale med manden mildt sagt ikke skulle frem og kun kom det i oversættelse fra en særlig afrikansk dialekt, fordi manden sad i spjældet og fik sine samtaler optaget - for damen løj om, at hun kun havde én mobiltelefon. Og selve ordvalget som citeret i New York Times den 1. juli 2011 er mildt sagt suspekt:

"When the conversation was translated — a job completed only this Wednesday — investigators were alarmed: “She says words to the effect of, ‘Don’t worry, this guy has a lot of money. I know what I’m doing,’ ” the official said.

"Bare rolig - den her fyr har masser af penge. Jeg har styr på situationen"...

Ja tak, det må man da vist sige!

Læg dertil, at det er konstateret, at stuepigen fortsatte med at gøre yderligere rent, ikke blot i DSK's suite men igså en anden efter den angivelige voldtægt, at hun ikke kunne låses inde som påstået, fordi hun havde nøglekort, at hun havde store beløb på forskellige konti i modstrid med sin forklaring til politiet og sin officielle indkomst, at hun ændrede forklaring under afhøringerne adskillige gange, og at visse vidner angiver, at hun skal være deltidsprostitueret.

Selv har jeg hele tiden været åben over for alle mulige udfald af og kritisk over for alle indicier i sagen - f.eks. det noget bekvemme alibi fra DSK's datter om en frokost samtidig med 'voldtægten', hvor jeg undrede mig over, at det ikke var oplyst straks ved anholdelsen men først 24 timer efter, men okay: man får som bekendt kun ét opkald i USA's fængsler.

Det jeg har også fastholdt hele vejen er, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og nu finder jeg sagen tilstrækkeligt belyst til at turde sige, hvad jeg tror skete:

Ja, DSK er måske en grim gammel gris, som formentlig har købt sig til et blowjob uden for ægteskabet - og nok har gjort det og mere end det før og måske også gør det siden - men det er en sag mellem ham og hans hustru / familie, og i hvert fald ikke for en retssag - utroskab er så vidt vides ikke forbudt i liberale demokratier, og hvordan par 'arrangerer sig' er en sag for dem, og når de er kendte som f.eks. Hugh Grant, også for sensationspressen.

At det i denne sag blev til en sag for den brede offentlighed skyldes en kombination af New York politis i øvrigt selverkendte overreaktion, og at der er et reelt problem, hvornår der er tale om sexchikane bl.a. på arbejdspladsen – in casu især IMF, hvor en brunstig mandlig chef tilsyneladende har tilladt eller legitimeret et miljø med mere røv- end rygklapning, og som sundt nok nu har en kvindelig europæisk chef ikke helt uden feministiske synspunkter – og hvornår der er tale om acceptable tilnærmelser. 

Jeg nævner bevidst Hugh Grant, fordi der ved hans løsladelse efter at være blevet idømt en bøde for det berømte købte blowjob – og på vej hjem til sin også kendte kæreste Elizabeth Hurley - stod en hob af kvinder på et gadehjørne med skilte, der fordømte ham - mens der på det modsatte gadehjørne stod en lige så stor gruppe kvinder, der hyldede ham, bl.a. med skilte som "I'll do it for free!"

De fleste kan nok blive enige om, at DSK godt kunne bruge et kursus i sociale normer anno 2011, men noget siger mig, at den sidste del af debatten – det med hvornår en tilnærmelse er acceptabel – vil stå på i ganske lang tid, sådan cirka så længe der endnu er to køn på planeten ...

Last modified onWednesday, 06 July 2011 10:46

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?