Menu
  • Written by  Christian Rask
  • Email

Pia Kjærsgaards Ansigt: Vinderen

Pia Kjærsgaards Ansigt: Vinderen

Pia K

Efter vi sidste uge offentliggjorde 12 tegninger i konkurrencen Pia Kjærsgaards Ansigt tager vi et kig på reaktionerne og præmierer en af tegningerne.

Da Flemming Rose og Jyllandsposten offentliggjorde de 12 famøse tegninger af Muhammed kunne han rapportere om besvær med at indhente bidrag til projektet. Det har ikke været tilfældet her. Ikke alene viste kunstnerne stor villighed til at bidrage, de leverede også i flere tilfælde adskillige tegninger. i P77 takker vi naturligvis for denne store interesse.

De tolv udvalgte billeder tager forskellige udgangspunkter. Nogle er grove og direkte i sit udtryk, og kan være ubehagelige. Andre tager fat om det fjendtlige aspekt ved Dansk Folkepartis kommunikation, der gentagne gange er påvist at trække på virkemidler fra nazisterne i 30ernes Tyskland, typisk ved at vende fortegnet om mod partiet selv. Nogle billeder går dybere ind i en psykologisk fortolkning af personligheden og adfærden hos partilederen bag den fjendtlige kommunikationsform. Endelig fanger karikaturtegningerne i bedste tradition mere eller mindre smigrende fysiske træk ved personen og forstørrer dem med både lune og skarpe glimt i øjet for at give en  karakteristik af partilederen.

Men hvor forskellige billederne end er, er de ens i deres budskab. Opgaven var helt åbent stillet: Tegn Pia Kjærsgaard som du ser hende. Men alligevel tegner samtlige bidrag et billede af en antagonistisk, fjendtlig, egenrådig skikkelse.

Reaktionerne

Konkurrencen var en reaktion mod den mediadebat, som Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen skabte omkring nogle Facebook-tegninger, der sammenlignede partiet og deres leder med nazisme. Dansk Folkeparti trak som så ofte før "nazikortet", gik i offerrollen og fordsøgte dermed at tabuisere den helt relevante sammenligning med ord som "ondsindet" og "modbydeligt". Det regeringsparate parti med Villy Søvndal var hurtigt ude for at deltage: Vi dæmoniserer ikke dem, der ikke kan lide de fremmede. Her var det konkurrencens ærinde, ikke at håne men at forsvare ytringsfriheden og retten til at tegne et ærligt billede af vores politikere.

Tilhængerne i debatten omkring billederne har først og fremmest fået et begejstret og måske befriende grin over, at den der dyrker fjendskabet for en gangs skyld får noget af sin egen medicin. Andre har gået længere og erklæret at partiet står for en 'nazisme' i bred forstand som det er vigtigt at bekæmpe.

Modstanderne har forudsigeligt nok kritiseret tegningerne for ufortjent at hænge en person ud, på trods af at partiet gennem årene har kørt adskillige kampagner mod bestemte grupper. Andre af modstanderne har fundet det relevant at fremhæve, at muslimerne reagerede meget mere voldsomt end danskeren Pia Kjærsgaard, selvom konkurrencen var et forsvar for ytringsfriheden og intet havde med muslimer at gøre. Atter andre forsøgte med stor energi på at bagatellisere og kommunikere ligegyldighed, som for at tale historien ned.

Endelig bragte debattøren og forfatteren Rune Engelbreth Larsen et større uddrag i Politiken der mest af alt må opfattes som en lang forsvarstale for at have fjernet de billeder fra Facebook-gruppen »Danmarks Løver« som fik Dansk Folkeparti til at gå i medierne, hvilket rejste stærk kritik blandt gruppens medlemmer.

Vinderen

Vinderen er ytringsfriheden håber vi. Det var formålet med konkurrencen.

Men det er jo en konkurrence, så vi har valgt at præmiere tegningen af Benny Bartholdy. Bennys bidrag er godt karikaturhåndværk, der i bedste karikaturstil effektivt fanger nogle få, særdeles karakteristiske træk ved Pia Kjærsgaard. Lederen fremstilles her som en egenrådig, hidsigt rødmende enehersker med kongekåbe og en krone, der passende er bygget op som en halvmåne på toppen af en Minaret og dermed synes at symbolisere, hvordan denne dronnings magt er bygget på hadet til fremmede. Børnesangen "Tjuh bang chokoloademand (det er mig der bestemmer her)" illustrerer en dronning, der er i sit Es når hun har den absolutte magt, og som kræver magten med den hæmningsløshed kun et barn kan have.

Men selvom vi præmierer en enkelt tegning - det skal man jo når det er en konkurrence - så var alle billederne rigtig gode. Tilsammen vil billederne stå som en tilkendegivelse af at ytringsfriheden tilhører alle, ikke kun de der lever af at udgrænse bestemte grupper.

Vi kvitterer derfor for de gode bidrag ved at vise et mere bredt udsnit af de billeder vi har modtaget, til læsernes bedømmelse.

God fornøjelse.

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?