- Category: Uncategorised
- Written by Margrethe Rasmussen
- Hits: 17514
Den islamfjendske blogger Fjordman aktiv igen
Peder "Fjordman" Jensen igen på nettet som blogger på islamfjendsk blog.
I et blogindlæg på den islamfjendske blog, Gates Of Vienna, lufter bloggeren Peder "Fjordman" Jensen, sin utilfredshed over negativ presseomtale og langer ud efter en norsks avis, som han kritiserer for ikke, at give spalteplads til hans eget svar, på en artikel i avisen, hvor han efter sin egen opfattelse, udsættes for et groft personangreb, og sættes i bås med terroristen Anders Behring Breivik.
Tilbagevendte Peder "Fjordman" Jensen nøjes ikke kun med at lufte sin utilfredshed over medierne. Han kritiserer også i sit blogindlæg, et nyt norsk satireprogram, der har valgt at lave grin med "Fjordman" som i programmet er blevet til Heine Fjordmand, en psykotisk handicappet nynazistisk blogger, der med en stavepind dagligt blogger om emner som, Peder "Fjordman" Jensen plejer at beskæftige sig med, i sine blogindlæg.
Peder Jensens bloggervenner fra internettets antimuslimske univers, har på baggrund af hans nye blogpost på den islamfjendske blog, Gates Of Vienna, startet en pengeindsamling for at støtte Peder Jensen økonomisk. Peder Jensen oplyser i sit blogindlæg, at han i dag står uden arbejde og har måtte flytte fra sin kælderlejlighed, til en ny bopæl.
Kort tid efter terrorhandlingen i Norge den 22 juli i år, valgte Peder Jensen at følge sin advokats råd om at stå frem i offentligheden, under eget navn. I den forbindelse udtalte han. "Nå er det slutt på bloggingen for en stund. - Det kan hende jeg blogger igjen, men ikke i overskuelig fremtid, og ikke som «Fjordman». (©NTB)" Kilde: bt.no
Peder Jensen blev kendt i offentligheden, da det kom frem, at den norske terrorist og stærkt islamfjendske højreekstremist, Anders Behring Breivik, i sit online-manifest skrev, at hans ideer og tanker var stærkt inspireret af Fjordmans mange blogindlæg, som han havde læst på internettet.
Peder Jensen har oplyst til det norske politi under afhøring, at han og Anders Breivik i flere omgange havde været i kontakt med hinanden over Email. Men at han ikke så nogen grund til at mødes personligt med Breivik, fordi Breivik i hans øjne, var ligeså kedelig som en støvsugesælger.
"I perioden 2009-2010 mottok den høyreekstreme bloggeren en håndfull e-poster fra Breivik hvor han blant annet fortalte at han skrev på en stor bok og at han samlet e-postkontakter. I tillegg ønsket den terrorsiktede nordmannen å møte «Fjordman» personlig mot slutten av 2009.
- Jeg vet ikke hvorfor han ba om det, men jeg takket nei. Ikke fordi han snakket om vold, men fordi jeg syntes han virket kjedelig - som en støvsugerselger. Luftslott tenkte jeg for meg selv da jeg leste e-postene, sier Jensen, som understreker at han aldri har møtt Breivik."
kilde:vg.net
Peder Jensen har i mange år, forklædt som bloggeren Fjordman, skrevet stærkt islamfjendske blogtekster og talt om nødvendigheden af at tage våben i brug i krigen, mod det Peder Jensen opfatter som islamiseringen af Europa.
Peder Jensens blogtekster indgår i stor stil i Breiviks Online-manifest.
Peder Jensen var i Danmark i 2007, da flere islamfjendske bloggere fra Scandinavien, herunder bagmanden fra den danske islamfjendske blog, snaphanen.dk og danske aktivister fra indvandre og islamfjendske foreninger, herunder Stop Islamiseringen af Danmark og Den Danske Forening og et par politikere fra det svenske indvandrefjendske parti, Sverigesdemokraterne, mødtes i København for at drøfte muligheden af et internationalt samarbejde, mellem islamfjendske kræfter i Scandinavien og de amerikanske Counterjihad kredse som Gates Of Vienna, bagmanden Edward Ned May aka. bloggeren Baron Bodissey, har kontakt til.
Peder "Fjordman" Jensen, der har haft kontakt til Edward Ned May fra bloggen Gates Of Vienna siden 2006, var sammen med Ned May, en af drivkrafterne bag forsøget på i 2007 at etablere et samarbejde mellem scandinaviske islamfjendske kræfter, og Ned Mays kontakter til Counterjihad grupper i USA og Europa.
Også danske Lars Hedegaard kender Fjordman, oplyste han til avisen BT i juli måned.
Edward Ned May er også enig med Peder "Fjordman" Jensen, i hans tese om at der venter en kommende europæisk borgerkrig.
"We agree with Fjordman and many others that the Jihad is just a symptom, and that the enemy lies within. This war is a civil war within the West, between traditional Western culture and the forces of politically correct multicultural Marxism that have bedeviled it for the last hundred years. It is being fought in the back halls and cloisters of the culture, with untenured nobodies like me wielding a salad fork against the broadswords and maces of the fully-armored knights of the media and the academy" Kilde: Powerbase.info
Edward Ned Mays blog, Gates Of Vienna, er en af de mest toneangivende Counterjihad-blogs.
Ned Mays første kommentar på Gates Of Vienna bloggen tilbage i 2004 var: "The thesis of this blog is that, like it or not, we are in a religious war. We do not define the terms but we should take careful note of them. We are mistaken if we think the Enemy wants merely to kill us. Once again, Jihad offers two choices to the West: conversion or death. Jihad exists in order to annihilate unbelief. Christians, Jews, Hindus, atheists, or Wiccans, it is all the same to him"Kilde: Powerbase.info
The Royal Unitet Services Institute RUSI, en af Englands ældste tænketank der beskæftiger sig med sikkerhed og forsvar, beskriver Counterjihad ideologien som en "højreekstrem, islamfjendsk ideologi der anklager Europa for, at overgive sig og sin magt til muslimske ekstremister. Ideologien tages foruroligende alvorligt i visse politiske kredse. Counterjihad blander legitime bekymringer om Jihadinspireret terrorisme, sammen med langt mere komplekse emner der handler om indvandring til Europa, fra først og fremmest muslimske lande. Counterjihad ideologien mener, at der er en terrortrusel, ikke kun fra islamistiske ekstremister, men fra selve Islam. Derfor uden undtagelse, ses alle Europas muslimer som en trusel."
I dag er det oprindelige samarbejde i Ned Mays Counterjihad Forum, blevet erstattet af uenigheder mellem flere personer fra forskelige Counterjihad grupper. Uenighederne går først og fremmest ud på, om man burde samarbejde med stærkt neofacistiske kræfter, som det belgiske parti Vlaams Belang der er kendt både for sin antisemitiske fortid, og for sit samarbejde med nynazistiske og neofascistiske kræfter. Det er først og fremmest antisemitismen som har fået et par af Counterjihads mere fremtrædende jødiske kræfter, til at trække sig ud af netværket.
På baggrund af den interne uenighed i Counterjihad kredse, er der således opstået flere paraplyorganisationer, herunder også en europæisk hvor i islamfjendske kræfter med den hollandske politiker Geert Wilders i spidsen kan organisere sig, og drive fælles politisk lobby og oplysningsarbejde i EU parlamentet og inden for landegrænserne, af de forskellige medlemslande.
http://www.libertiesalliance.org/
Også den højreekstreme gruppe, Stop Islamiseringen af Danmark SIAD, har Edward Ned May haft kontakt til og ifølge en kommentar skrevet af SIAD leder Anders Gravers, på en nu nedlagt SIAD/SIOE hjemmeside, er det Ned May der har lavet en af SIADs allerførste logoer, Holger Danske Vågner. Logoet findes stadigvæk på Ned Mays egen blog, Gates Of Vienna.
Efter terrorangrebet i Norge, tog Peder "Fjordman" Jensen afstand fra terrorhandlingerne, men gav samtidigt udtryk for, at ansvaret også findes hos de socialdemokratiske /multikulturelle magthavere i Norge, der ikke bremser islamiseringen og indvandringen af muslimer til Norge.
Læs mere om samarbejdet for at stoppe islam i Europa, i P77s store tema om antimuslimske netværk.