Anders Gravers formand for Modstandsgruppen Stop Islamiseringen af Danmark omgivet af højreradikale aktivister under en anti-muslimsk demonstration i 2009.
Højreradikalister og anti-muslimske nationalister raser på deres hjemmeside over at mange danske kvinder foretrækker at lade sig kunstigt befrugte med sæd fra udenlandske mænd. Anklagen går på at danske kvinders forbrug af sæd fra udenlandske mænd, skubber danske mænd som dem selv ud på et sidespor.
Debattør og kvinde Dana Watscham kommenter Stop Islamiseringen af Danmarks leder "De nye Feltmadrasser"
SIADs Grosse Oberführere Anders Gravers har indrykket et skriv, som på mange måder skraber ned under den laveste fællesnævner, SIAD ellers plejer at dyrke. Denne gang har de fået ondt i generne, fordi der åbenbart ikke rigtig er nogen "rigtig danske kvinder" der gider få børn med deres proselytter.
Der er adskilligt at sige til det. Dels er der den med at scoringer er adfærdsbetingede – og med den opførsel deres medlemmer som regel udviser i samlet flok i offentligheden, er der ingen kvinder med sund sans og selvrespekt (uanset nationalitet), der umiddelbart ville tænke på dem som egnet avlsmateriale. Der er også den med, at tanker om pardannelse og formering af menneskeslægten kræver lidt mere end krybdyrhjerne i vores moderne samfund.
Jeg har valgt at klippe SIAD- tekstens modbydeligheder ud i afsnit og kommentere på hvert enkelt for sig.
"Hunner tiltrækkes instinktivt af dominerende hanner. Det øger muligheden for at netop deres arveanlæg fortsættes. Det er naturens kriterium for eksistensberettigelse."
Det kommer sandelig an på hvilke dyrearter man iagttager. Hos mange sangfugle, f.eks. stære og solsorte, er det interessante variationer i sangmønstret, som hos stærefugle har udpræget 'dialekt'. Med andre ord – har han accent får han afkom. Ikke gode udsigter, Anders Gravers.
Hos ulve, f.eks., er det kun alfahan og –hun der får afkom. Så får Gravers problemer med alle de andre medlemmer – det duer vist heller ikke.
"Uniformerede og våbenføre mænd opleves naturligvis som dominerende. I gamle dage var bønderpigerne skrupkulrede, når der var "jenser" i kantonnement under efterårsmanøvrer."
Tjah. Hvis det er den eneste underholdning man har som afbræk i hårdt arbejde - der skete skam også ting med bønderpigerne, når der var cirkus eller omrejsende tivoli i landsbyen. Ikke et spørgsmål om alfahanner, men om afbræk i en hård hverdag. Selvfølgelig kræver det lidt mere end krybdyrhjerne at gennemskue, men jeg forklarer gerne.
"Efter 9. april 1940 var de sejrende tyske soldater uimodståelige. Ordet "feltmadras" opstod.... blandt de slagne danske mænd."
Det var nu en ret lille procentdel af den kvindelige befolkning, som fandt de tyske tropper uimodståelige. Og de mest uimodståelige var dem, der opførte sig som mennesker i stedet for som herrefolk.
Med den historielektion in mente er det egentlig underligt,at I tør bruge ordet. Men i SIAD er man måske så vant til at være til grin at det er lige meget?
"Efter befrielsen i 1945 var amerikanske soldater de foretrukne, og ordet"amerikanerpiger" opstod."
Igen – hos nogen. Og nedvurderingen kom fra de forsmåede.
"I dag tiltrækkes de søde væsener af flotte, stoltserende og brutale muslimske ynglinge. – Og oplever måske en grusom opvågnen til virkeligheden som slave ogtotalt underkuet, gennemtævet sexobjekt."
Nogen gør. Nogen får et godt ægteskab, andre gør ikke. Og der er vel i SIADs optik ingen danske mænd overhovedet, der tæver eller underkuer deres partnere? Dengang i mine unge år, hvor der blev oprettet krisecentre over hele landet, var det i alt fald ikke gæstearbejdernes koner der overrendte dem. Det var væsentlig mere hjemmestrikket, selv om jeg da har oplevet et par vietnamesiske og philippinske postordrekoner, der var banket til kødfars. Af danskere.
"Men deres arveanlæg lever videre i videre i små brunøjede unger. Naturen er komplet ligeglad med kvindefrigørelse, dansk kultur og Dannebrog."
Danskere er en blandet bunke, rent genetisk, og har altid været det. Vikingerne havde også kvindelige trælle med hjem fra Irland, Normandiet og Spanien. Men det er måske noget helt, helt andet? Det er i alt fald ikke børnenes skyld, uanset øjenfarve. Desuden er "dansk kultur" en konstruktion på samme måde som 1880ernes nationalromatik. Og Dannebrog? Det var krigsbytte fra Estland. Storslåede forbilleder - når man har deres oprindelse in mente, hvilket man i SIAD tydeligvis ikke har.
"I dag konstaterer sædbankerne et tilsvarende fænomen. De har lagrene fulde af sæd fra nordiske mænd, men damerne efterspørger sæd fra afrikanere, asiater og arabere. Det er næppe altid bevidst, men én af forklaringerne er utvivlsomt at kvinderne i den reproduktive alder helt instinktivt – i de udviklingsmæssigt ældste dele af hjernen, populært kaldetkrybdyrhjernen – opfatter disse fremmede som de stærkeste, de mest dominerende hanner.Det er jo dem der begår flest overfald, røverier og massevoldtægter."
Her er det så, at biologisk determinisme leder SIAD på vildspor. Hvis og såfremt ifald det skulle være krybdyrhjernen der styrede dette valg, ville det jo ikke være sædbanken, men det levende kødmarked man gik til. At vælge insemination er jo netop brug af begge hjernehalvdele og samtlige lapper, ikke primitivt instinkt. Men det med tankevirksomheden gik måske SIAD- næserne forbi?
SIAD skribentens brug af usammenlignelige faktorer tyder mere på, at hans krybdyrhjerne giver ham ondt i måsen over at det ikke er ham, der får lov at lege alfahan. Men holdt – hos ulvene får alfahannen kun lov at formere sig med alfahunnen? Så holder den heller ikke. Instinktdrevet monogami er ikke lige det du tænker på, vel?
"Hunner vælger de stærkeste hanner som fædre til deres afkom."
Igen, det afhænger af hvilken dyreart man iagttager. Bonobohanner får lov at parre sig, når de udviser omsorg for flokkens afkom.
"Svage hanner ser afmægtigt til, og bebrejder hunnerne deres dårlige smag"
De er sure, sagde ræven.
"Det sidste er temmelig dumt, for fejlen ligger et andet sted: hos de politikere, der har ladet masseindvandringen komme så vidt."
Og her hopper kæden så helt og aldeles af. Hvis det virkelig skulle være krybdyrhjernen der styrede partnerudvælgelsen, hvordan kan politiske overvejelser (som må formodes at befinde sig på et væsentligt højere niveau) kunne bebrejdes import af både arbejdskraft og 'avlsegnet materiale'?
SIAD skribenten er lige nødt til at se sin logik efter i sømmene.
"De dybe instinkter, det har vakt til live, kan man ikke lovgive om. Man kan jage naturen ud med en fork, som Jens Baggesen skrev. Det hjælper bare ikke.
Naturam furca pellas ex / hun kommer dog igen, den Hex"
Tjah. Der findes også mænd, som kvinder bare ikke betrager som egnede fædre til deres børn. Et hurtigt rundkastet spørgsmål på min venneliste gav ikke én eneste, der betragtede Anders Gravers, Jonni Hansen eller nogen af deres medlemmer som egnede barnefædre. Så selv om I etnisk udrenser, hjælper det nok desværre ikke. Ikke uden voldtægter, i alt fald. Naturen fungerer på ét punkt: Er der ingen der ser jer som potentielle partnere, får I heller ingen. Det må siges at være selvskabt plage, små venner, og for den skal ingen mand ynkes.
"Iøvrigt mener vi at straffeloven bør revideres, således athjælp og støtte til masseindvandring kan straffes på linje med hjælp og støttetil fremmede magter (såkaldt "landsforræderi)."
Aha. I i SIAD vil have indført undtagelsestilstand og militær straffelov i fredstid? Det er altid interessant, når de virkelige intentioner kommer boblende op til overfladen.
Står der ikke også noget i grundloven om organisationer og foreninger, der vil modarbejde demokrati og samfundsorden?
SIAD skribenten underskriver sig med "HAN"
Jeg tvivler. Nok snarere 'krybdyr' og det kan der kun grines af.
P77 redaktionen spørger har Anders Gravers og hans mænd fra Stop Islamiseringen af Danmark ret i at danske kvinder vælger dem fra når de er på jagt efter en mand at få børn med?