Menu

Løgneren

Løgneren

Anders Gravers Pedersen fra Stop Islamiseringen af Danmark lyver igen.

Anders Gravers formand for den islamfjendske forening Stop Islamiseringen af Danmark SIAD, opstiller med sin forening til kommunevalget 2013 i flere kommuner. Personligt er Anders Gravers opstillet i Jammerbugt kommune.

For at promoverer sig selv bedst muligt i pressen og i medierne og for at dække sin racisme og ekstremisme til, pynter han sig i disse dage med løgne og lånte fjer.

På sin hjemmeside Stop Islamiseringen af Danmark skriver Anders Gravers følgende i et vredt indlæg rettet mod en journalist fra Danmarks Radio, der har omtalt SIAD som en højrenationalistisk forening.

»SIAD er anti-totalitær og er imod alle totalitære ideologier som nazisme, fascisme, kommunisme og islam... 
Jeg er formand for ANA – Anti-Nazistisk Aktion.«

Kan det Anders Gravers skriver nu virkeligt passe? Lad os se på et par andre citater fra hans grundlovstale i 2013.

Islamtilhængere er således i krig mod alle »vantro«, eftersom de skal opfylde de koranbefalede påbud. Vi bør derfor være i krig mod alle islamtilhængere. Vi kæmper jo for at bevare vor frihed. At Vesten bør være i krig mod islam og islams tilhængere, er vel således en kendsgerning?

…Man vinder kun krige hvis man tør definere fjenden. Det tør SIAD, fjenden er islam.

…Under 2.verdenskrig internerede amerikanerne de i amerika boende japanere. I England internerede englænderne de tyskere, som befandt sig i England. I dag har vi i vore »frie« lande millioner af islamtilhængere boende iblandt os. Vi har i realiteten på den måde frataget os selv muligheden for at internere fjenden. I stedet giver »vi« islamtilhængere statsborgerskab.. 

Krigsretorik rettet mod samtlige muslimer på jordkloden, internering af muslimer i Danmark, kun fordi der er tale om muslimer, er ikke anti-totalitært men tværtimod dybt totalitært. Det er den slags holdninger indbygget i nazismen, fascismen og i den kommunisme man finder i Nordkorea.

Så er der den der med at SIAD er imod totalitærer ideologier, såsom nazisme, kommunisme og fascisme. Kan det nu også passe?

Lad os se på et par fotos af en vaskeægte fascist, han hedder Pavel Chernev og er leder af Anders Gravers bulgarske gruppe Stop Islamisation of Bulgaria.

Chernev er i kraft af sin rolle som fremtrædende højreradikal politiker i sit hjemland og i rollen som leder af antimuslimske Stop Islamisation Of Bulgaria, en rigtig god ven af serbiske Chetniks.

Chetniks er berygtede for at være tilhængere af totalitære serbiske militser, som hærgede under Balkankrigen og myrdede tusindevis af uskyldige muslimer i blandt andet Kosovo. Ham er Anders Gravers rigtigt glad for at kende.

Anders Gravers' gode ven og leder af SIOE Bulgarien, Paul Chernev (øverst nummer 2 fra højre) under en tur i Kosovo med en gruppe fascister.

 

Paul Chernev med Chetnik-flaget yderst til venstre

 

Paul Chernev nummer tre fra højre med SIOEs flag.

Læs mere: Anders Gravers og Balkan fascisterne.

Her er endnu et foto af en af Anders Gravers venner. Han kalder sig for Tommy Robinson og er leder af Storbritanniens største højrefascistiske voldlige gruppe, nemlig English Defence League (EDL).

English Defence Leagues leder har flere voldsdomme bag sig og er berygtet for at udtale sig stærkt forhånende om sine fjender, muslimerne

'Der er andre end bare Breivik der kunne skyde dem alle' sagde Tommy Robinson i en dokumenter fra BBC i 2012

I Danmark har Anders Gravers, såmen også flere gange allieret sig med fascister blandt andet med Michael Ellegaard fra foreningen Frit Danmark og med den højrenationale racist Julius A. Børgesen fra den nu nedlagte gruppe racistiske Dansk Front og fra Frie Nationalister.

Børgesen og Ellegaard er kendte for deres kærlighed til skydevåben og den sidste har såmænd også opfordret til at skyde på muslimer.

Michael Ellegaard fra Frit Danmark sammen med Anders Gravers (tv.) og med sine skydevåben (th). Fotos: Redox / TV2.

Til slut tager vi lige den der med at højreekstreme og racistiske Anders Gravers er formand for en eller anden anti-nazistisk forening "ANA – Anti-Nazistisk Aktion".

Her ses Anders Gravers i rollen som aktiv antinazist sammen med... nynazister til sin egen demonstration.

Yderst til højre på det øverste foto, ses i bøllehat et nu tidligere medlem af racistiske og nynazistiske Dansk Front. Nummer to til højre er en fremtrædende nynazist fra Danmarks Nationale Front, sammen med andre fra Danmarks Nationale Front. Foto nederst: Anders Gravers omgivet af nynazister og højreekstremister fra Danmarks Nationale Front. Yderst til venstre bag Anders Gravers ses Philip Traulsen der i dag er leder af Danish Defence League en søstergruppe til English Defence League. Danish Defence League og Anders Gravers forening har et samarbejde og Anders Gravers har flere gange rost Danish Defence League. Danish Defence Leagues tidligere leder er ellers kriminelle med flere voldsdomme bag sig. Dette har dog ikke holdt Anders Gravers tilbage fra at rose den tidligere leder om omtale ham positivt. Foto: P77.

Læs mere: Anders Gravers og nynazisterne.

Vi behøver vist ikke at sige mere om det emne. Og dog, for vi faldt over noget, da vi undersøgte om der fandtes en forening, som hedder ANA – Anti-Nazistisk Aktion.

Der findes faktisk sådan en forening. Foreningen Ana-Anti-nazistisk aktion skriver om sig selv følgende, på den eneste side vi har kunne finde hvor foreningen er nævnt, står: »Region transferred to ANA control by our friends ANTIFA!«.

ANTIFA står for Antifascistisk Aktion, og dem har Anders Gravers forlængst udnævnt som sine ærkefjender.

Så det er meget underligt det hele.

Det skal dog siges at den hjemmeside, vi besøgte og som er det eneste sted på internettet foruden SIADs egen hjemmeside, hvor ANA er nævnt, er en spilleside, dvs. et sted hvor man kan oprette sig i et spil.

http://www.nationstates.net/region=anti_nazi_alliance

Hvem ved, måske er det sandt at Anders Gravers er leder af en anti-nazistisk aktion der anser ANTIFA som sine venner. Men i så fald er det i et spil og ikke i den virkelige verden.

Læs tidligere afsløringer af historier fra Anders Gravers

Vær med i debatten

Log In

Log in with Facebook

Forgot your password? / Forgot your username?