Kronisk syg iraker udvist fra Danmark

En psykisk og fysisk syg irakisk flygtning er sat på flyet hjem (arkivfoto)

De danske myndigheder har udvist en psykisk og fysisk syg iraker uden vished for lægehjælp.

Uden at vide om den både fysisk og psykisk syge Hussam Al-Baiati kan modtage nødvendig lægehjælp og medicin, valgte de danske myndigheder i dag Kl 17.25 at udvise Hussam Al-Baiati til en uvis fremtid i Irak.

Som 18 årig flygtede Hussam Al-Baiati fra Irak til Iran, der blev han sat i fængsel og udsat for tortur. I 2005 flygtede han fra Iran og kom til Danmark hvor han søgte om asyl.

I Danmark fik han afslag på asyl og flyttede ind i et dansk asylcenter. Det hårde liv i et dansk asylcenter og angsten for fremtiden gjorde ham psykisk syg. Han blev lam i den ene side af ansigtet og fik nedsat synsevne. Foruden sin psykiske lidelse lider Hussam også af andre sygdomme og er bl.a. nødt til at gå med krykker.

Hussam har ingen familie i Irak og kender ingen i landet. Hans nærmeste familie består af en kræftsyg mor og en søster der bor i Danmark, hvor de henholdsvis har permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab.

Said Parvin fra den danske flygtningeorganisation Foreningen Asylret som følger de afviste irakere og deres sager, oplyser at kun en ud af 800.000 irakere har adgang til psykiatrisk behandling  i Irak i følge verdenssundhedsorganisationen WHO.

Er det rimeligt at man i Danmark udviser psykisk syge asylansøgere uden at vide om de kan modtage den rette lægehjælp og behandling?

Comments  

 
0 #5 Blue 2010-05-22 13:59
Nej, ikke i dette tilfælde. Når det alligevel sker, vil jeg konkludere, at de mennesker der tilsammen har stået for udsendelsen, fra lovgivere til sagsbehandlere, ville gøre sig som fangevogtere en nazistisk udryddelseslejr .
 
 
0 #4 DFD 2010-05-22 11:49
Another on bites the dust!
 
 
+1 #3 HD 2010-05-12 22:57
ville i også mene det hvis en i din familie blev forfulgt og tortureret i dk og valgte efterfølgende at bosætte dig i usa, hvorefter i blev udvist? tænk jer lidt om, og prøv og gå i andre sko ind imellem
 
 
-1 #2 Aurora 2010-05-12 20:29
Ja, UD!
Det at man lider af en sygdom berettiger ikke til asyl.
 
 
0 #1 Ibrahim 2010-05-12 10:26
Ja!
 

Add comment

Debat

  • Artikler
  • Kommentarer
  • Top artikler