Lejlighedsdigt: Lille Danmark

Lille Danmark

I anledning af at de nye stramninger af Danmarks udlændingelovgivning andenbehandles i Folketinget, har vor skjald Steen Krarup Jensen begået et digt.

Lille Danmark


Lille Danmark,
tag dig dog sammen!
Løft blikket en smule op over andedammen.
Lille Danmark,
hvad tænker du på? 
Tror du for alvor, at den kurs bli’r ved at gå?

Lille smørhul,
grøden er klistret
og bitter og kold, så den stivner helt forbistret.
Lille smørhul,
tænd blusset igen,
den dér servering gør dig ensom lille ven.

Lille Danmark,
hvorfor så bange?
Og hvorfor nu kampråb? Glem ikke dine sange.
Lille Danmark,
jeg husker den gang,
mildhed og retfærd var essensen af din sang

Lille Danmark,
husk dine drømme 
om andet end penge, mærk hjerteblodet strømme.
Lille Danmark,
hvad tænker du på?
Hjerternes farve er da ikke angstens grå.

 

Comments  

 
0 #4 Steen 2010-05-22 09:50
Spøjst melodivalg, Helar.
På et tidspunkt skal der nok komme en melodi der passer ;-)
 
 
0 #3 Helar 2010-05-21 13:31
Den kunne blive smuk til melodien "Jeg er havren"...
 
 
+1 #2 Hans Erling Jensen 2010-05-19 22:05
Nej det er da bedre at give dem nøglen - vist skal der deles ud til alle, der ikke har noget - hvorfor de ikke har noget, er det jo ikke fint at spørge om!
 
 
+1 #1 Heidi Aune 2010-05-19 09:19
Tak til Steen Krarup - en uhyggeligt aktuel tekst.
 

Add comment

Debat

  • Artikler
  • Kommentarer
  • Top artikler