I første del af temaet om Netværket: Netværket del 1: Et netværk af netværk beskrev vi Netværket som en løst koblet organisation af selvstændige grupper, der samarbejder og koordinerer på kryds og tværs af hinanden, fra Lars Hedegaard og Trykkefrihedsselskabet, fra Anders Gravers og Stop Islamiseringen af Danmark/Europa/Amerika og English Defense League, til hollandske Geert Wilders, Svenske Ted Ekeroth, amerikanske Pamela Geller og Robert Spencer. Netværket bruger selv begrebet CounterJihad om deres sammenslutning. Uden sammenligning i øvrigt kan selve organisationsstrukturen godt minde om den måde, som Al-Qaeda netværket er blevet beskrevet som løst organiserede, uafhængige »celler« uden en fælles ledelse.

Selvom blogosfæren forudsigeligt reagerede med sædvanlig fornægtelse, hån, spot, latterliggørelse, bragte New York Times kort efter et portræt af Pamela Geller som en blogger, der fra sin lejlighed på Manhattans East-Side »fører en form for hellig krig gennem Atlas Shrugs, et website der angriber Islam med en retorik så giftig at PayPal blokerede det som et hadesite.« For Pamela Geller var er dog tale om et langt større korstog, blandt andet i samarbejde med danske Anders Gravers, som vi nævnte i del 1:

»For Pamela Geller er slaget mod Park51 (et medborgerhus for muslimer på området hvor World Trade Center lå, red.) blot en del af et langt større korstog, som hun fører sammen med en indflydelsesrig decentral koalition af blandt andet tidligere generaler, internet-medier, polemikere, researchere og missionærer der ser Islam som en politisk drevet religion, barbarisk i sin kerne og ekspansionistisk sin natur. Hendes nærmest partner er Robert Spencer, ejeren af Jihadwatch.org. Selskabstiftelses-dokumenterne for deres American Freedom Defense Initiative tæller som stiftere Anders Gravers, en dansk “anti-Islamiserings”-aktivist (“Jihad er kniven der skærer skiver af frihedens salami”) og John Joseph Jay (“Der er ingen uskyldige i Islam”).«

Det er netop denne decentrale koalition, der for Pamela Geller er et korstog, som vi kalder Netværket. Lad os i denne artikel se nærmere på, hvordan de danske anti-muslimer med Muhammedkrisen som løftestang har organiseret et samarbejde med Netværket i USA.

11. september og anti-muslimske tænketanke i USA

Terrorangrebet i USA den 11. september 2001 udløste massiv vrede mod Islam og muslimer. Den tragiske begivenhed blev hurtigt brugt til ideologisk krig, ikke bare af anti-vestlige muslimer men også af anti-muslimske vesterlændinge.

I USA voksede tænketanke frem mod muslimer og Islam, sponsoreret af pengestærke bagmænd med tætte relationer til Israels yderste højrefløj og det Islamfjendske Antijihad- eller Counterjihad-netværk. Disse tænketanke som for eksempel Daniel Pipes' Middle East Forum og Campus Watch, David Horowitz Freedom Center og American Congress for truth (ACT! For America) med den libanesisk fødte Brigitte Gaberiels tjener alle til at at fremtvinge en hård tone overfor Islam og muslimer i den amerikanske udenrigspolitik – ifølge dem selv til gavn for Israel.

Med det erklærede mål at overvåge og oplyse om faren fra yderliggående Islam og beskytte de vestlige og amerikanske frihedsrettigheder tordner tænketankene reelt frem med en aggressiv Islamfjendtlig retorik og tjener samtidig millioner af dollars gennem bogudgivelser, konferencer osv. Pengene bruges på mere antimuslimsk propaganda og dæmonisering af intellektuelle, politikere og mediepersoner, som ifølge dem er skadelige for Israel.

Daniel Pipes' Campus Watch

Campus Watch er et overvågningscenter stiftet af amerikaneren Daniel Pipes, der overvåger det akademiske miljø for »antiisraelske« kræfter. Mange professorer i mellemøstlige studier er blevet beskyldt af Campus Watch for at være antisemitter eller tilhængere af yderliggående Islamistiske bevægelser, hvis de har talt eller skrevet forkert om Israel og Palæstina-konflikten efter Campus Watch-centrets smag. Den engelske journalist Suzanne Goldenberg fra The Guardian skriver om Pipes:

»As a frequent commentator, he (Daniel Pipes) has warned that America's Muslims are the enemy within and called for unrestricted racial profiling and monitoring of Muslims in the military. From his own think tank in Philadelphia, he has also clashed with fellow scholars, who say his Campus Watch website has initiated a witch-hunt against those he views as critics of Israel or lacking in patriotic zeal.

Within the community of Middle East scholars, he is regarded as extreme. He opposes the "road map" for the Middle East, as he opposed the Oslo peace accords, and objected to efforts to reform the Palestinian Authority.«

Campus Watch og stifteren Daniel Pipes har ligesom mange af de andre ledere af antimuslimske tænketanke sin gang i amerikanske antijihad-kredse og på det yderste højre i den amerikanske Israel-lobby. Han er en kontroversiel person med kontroversielle udtalelser:

Overvågning og infiltration af muslimer: »For years, it has been my position that the threat of radical Islam implies an imperative to focus security measures on Muslims. If searching for rapists, one looks only at the male population. Similarly, if searching for Islamists (adherents of radical Islam), one looks at the Muslim population... 44 percent of Americans believe that government authorities should direct special attention toward Muslims living in the United States, either by registering their whereabouts, profiling them, monitoring their mosques or infiltrating their organizations.«

Israel-Palestina konflikten: »There can be either an Israel or a Palestine, but not both...Therefore, to those who ask why the Palestinians must be deprived of a state, the answer is simple: grant them one and you set in motion a chain of events that will lead either to its extinction or the extinction of Israel.«

Krigen mod terrorisme: »What we need to do is inspire fear, not affection.«

Daniel Pipes fik allerede et helt år før Muhammedtegningerne kontakt til Trykkefrihedsselskabets Lars Hedegaard og Jyllandspostens tidligere kulturredaktør Flemming Rose, der begges skrev artikler om og sammen med Daniel Pipes. Flemming Rose har også siddet i debatpanel sammen med Daniel Pipes i til arrangementer i 2006 og i 2009, der blev afholdt af det neokonservative, Islamfjendtlige Ayn Rand Center i New York. Samtidig har Lars Hedegaard flere gange efter 2005 inviteret Daniel Pipes til Danmark, ligesom både Daniel Pipes og Flemming Rose har modtaget Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris.

David Horowitz' Freedom Center

En anden fremtrædende person i de amerikanske antijihad-kredse er David Horowitz, stifter af tænketanken David Horowitz Freedom Center. Horowitz er indædt jødisk zionist, der har viet sit liv til at bekæmpe Islam i USA. Han har en fortid på venstrefløjen, hvor han tilbage i 70erne støttede den sorte amerikanske militante gruppe Black Panthers. I løbet af 80erne ændrer han politisk standpunkt og valfarter til det yderste højre, hvor han i dag er republikaner og tilhører det neokonservative miljø omkring tidligere præsident George W. Bush.

David Horowitz er også at finde på den mest rabiate højrefløj i den Amerikanske Israel-lobby og optræder som en af de største bidragsydere i amerikanske antijihad-organisationers årsregnskaber. Han finansierer blandt andet flere Islamfjendtlige bloggere som Robert Spencer fra Jihad Watch og Pamela Geller fra Atlas Shrugs. Både Robert Spencer og Pamela Geller optræder i ledelsen for foreningen Stop Islamisation of America [lnk] sammen med danske Anders Gravers fra Stop Islamiseringen af Danmark, ligesom de tre også har stiftet American Freedom Defense Initiative sammen som New York Times også skriver i Pamela Geller-citatet ovenfor.

David Horowitz har også flere gange bidraget økonomisk til arrangementer afholdt af Lars Hedegaards amerikanske afdeling af Trykkefrihedsselskabet, International Free Press Society.

Danmark

Danmark er i dag i 2011 helt i front i Netværkets ideologiske krig mod Islam. Sådan har det ikke hele tiden været, selvom der også i Danmark var heftig aktivitet på den Islamfjendske fløj i årene efter terrorangrebet i New York.

Det er først og fremmest Lars Hedegaard og Flemming Rose, som allerede i 2004 introducerer de amerikanske antijihad-forfattere og meningsdannere for deres læsere i Danmark.

Før Muhammedtegningerne i 2005 var det i Danmark mest ganske små foreninger, weblogs og hjemmesider, der spredte Islamfjendtlig propaganda. Mange af disse enkeltstående initiativer udsprang fra den indvandrerfjendske del af det politiske spektrum omkring Dansk Folkeparti og den yderste højrefløj. Med Muhammedtegningerne i 2005 forandres Danmarks rolle drastisk, fordi amerikanske antijihad-grupper nu gør de danske Muhammedtegninger til spydspids for deres propaganda imod Islam.

Efter offentligørelsen af Muhammedtegningerne tager Flemming Rose og Lars Hedegaard hver især til USA, hvor de præsenteres som frihedshelte i det amerikanske antijihad-netværk. Samtidig hermed vokser terrortruslen mod Danmark betydeligt. I 2006 vurderer Politiets Efterretningstjeneste (PET) at den øgede terrortrussel skyldes offentliggørelsen af Jyllandspostens Muhammedtegninger, og skriver om truslen:

»De højreekstreme grupper med Dansk Front i spidsen udgør en trussel, fordi man bevidst forsøger at øge spændingerne mellem grupper i samfundet, skriver PET.

Efterretningstjenesten vurderer derfor, at der er grobund for, at radikale kræfter i de muslimske miljøer kan vokse på grund af de højreekstreme påvirkninger, og at terrortruslen derfor bliver større.

PET vurderer desuden, at der er en øget kontakt mellem danske og internationale højreekstremister, ligesom de hjemlige grupper i højere og højere grad samarbejder med hinanden.«

Jyllandspostens Muhammedtegninger bliver ikke kun bemærket i de amerikanske antijihad-grupper. Også internationale grupper på internettet opdager propagandaværdien i de danske Muhammedtegninger, og ligesom i USA gør de Muhammedtegningerne til spydspids for deres propaganda.

I begyndelsen af 2007 går det internetbaserede Counterjihad-netværk og det amerikanske antijihad-netværk sammen om at skabe en fælles international platform, hvorfra kampen mod Islam i Europa og i USA skal føres og koordineres. Den nye sammenslutning får navnet Center for Vigilant Freedom. Både Trykkefrihedsselskabet og Stop Islamiseringen af Danmark bliver en del af dette nye internationale netværk.

Så selv om det udefra kan se ud som om, at Anders Gravers og Lars Hedegaard står på hver sin egen platform, så deler de faktisk den samme underliggende platform i form af Netværket. Og ser man på deres aktiviteter især i USA, viser det sig at de omgås de samme mennesker, deltager i de samme konferencer, samarbejder med de samme personer og ikke mindst har de samme personer tilknyttet deres respektive foreninger.

Anders Gravers

På trods af sine udtryk for det modsatte er Anders Gravers ikke bare en helt almindelig dansker, der blot er bekymret for den stigende Islamisering af Danmark. Anders Gravers har en fortid på den yderste højrefløj i Aalborg og omegen. Han er frem til 2004 medlem af Den danske Forening i Aalborg og et kendt ansigt omkring fremskridtspartiet i Aalborg.

I 2004 vælger Anders Gravers og en håndfuld ældre støtter af Fremskridtspartiet at forlade Den Danske Forening, fordi de er utilfredse med Den Danske Forenings måde at bekæmpe indvandrere og Islam på. Anders Gravers ønsker en mere direkte og aggressiv konfrontation i forhold til Islam og muslimer. Til dette formål opstarter han sammen med sin kæreste Charlotte Westergaard Pedersen og et andet familiemedlem en ny politisk platform for at bekæmpe hvad de kalder »Islamiseringen« af Danmark.

I 2005 stiller Anders Gravers og kæresten Charlotte Westergaard Pedersen op til kommunevalget i Aalborg på en liste, der netop kalder sig for Stop Islamiseringen af Danmark. På listen er flere personer direkte hentet fra det højreradikale miljø og Den Danske Forening i Aalborg og omegn.

Opstillingen til kommunevalget ender som en fiasko for Anders Gravers og listen Stop Islamiseringen af Danmark. Alligevel vælger han at fortsætte kampen og stifter foreningen Stop Islamiseringen af Danmark. I 2005 og i 2006 går Anders Gravers på gaden med sin nye forening, som han også kalder for en ”modstandsbevægelse” mod Islamiseringen af Danmark. Han får støtte af flere smågrupper fra den yderste højrefløj, herunder fra erklærede racister og folk fra nynazistiske bevægelser.

Modstandsbevægelsen Stop Islamiseringen af Danmark går bevidst efter at lave provokerende demonstrationer. Målet er ikke så meget at tiltrække flest mulige tilhængere som at opildne muslimske unge til ballade, som en effektiv strategi til at blive set og hørt i medierne. Til et »European CounterJihad Summit« i København 2007 uddyber medlemmer af SIAD:

»We decided to start an organisation whose aim was to wake up the Danes through actions and provocations… All in all to put the government in the devil’s dilemma, which means, no matter what they did, SIAD would have a win-and-win situation.

If they allowed our demonstrations, there would be serious trouble, and if they wouldn’t allow us to demonstrate, SIAD had proved that the freedom of speech and the right to gather in public was suppressed and eliminated.

The first demonstration took place during the Muhammad crisis… We were 98 participants and the police showed up with around 100 persons...

the following demonstrations were named “The genocider Hamas out of Scandinavia”… We held the first demonstration with this title in Århus, the second biggest town, in the ghetto Gellerup just outside the town, where we were met by 800 illegal and violent agitators, who attacked police and journalists with chrysanthemum bombs and rockets fired horizontally! The police were not able to control the mass and ordered our small demonstration, 18 peacefully, mostly elderly people waving the Danish flag, out of the area, despite that We were the legal demonstrators!

At this demonstration we showed the Danes for the first time, that there are areas in Denmark which are no longer in control, no longer Danish, areas where the freedom of speech and the right to gather in public, are eliminated. Here rules the Muslim law.« (Anders Gravers, SIAD)

»Our success will be defined by two things: courage and actions… This is a very dangerous fight, some of us in this room will die — but that is a price we should be willing to pay, because it is better to lose your life than to lose your freedom.« (Michael Jensen aka Asger Engsberg Trier, SIAD)

I 2007 indgår Anders Gravers et partnerskab med den engelske Islamofob Stephen Gash, der tidligere har solgt alternativ medicin. Stephen Gash har en omflakkende politisk karriere med mange partiskift bag sig og er kendt som en aggressiv Islamofobisk og indvandrerfjendsk læsebrevsskribent. Sammen indgår han og Gravers et partnerskab omkring en ny forening kaldet Stop Islamiseringen af Europa, der registreres på Stephen Gashs privatadresse i en mindre engelsk landsby ved grænsen til Skotland. Foreningen Stop Islamisation of Europe (SIOE) kører parallelt med Stop Islamiserigen af Danmark.

Idéen med SIOE er at skabe et internationalt netværk, hvor antimulimske kræfter kan forene sig i fælles kamp mod muslimer og Islam i Europa.

Men samtidig er SIOE netværket også en forretningsmodel, som Gravers og Gash kan tjene penge på. På SIOEs hjemmeside er det muligt at overføre pengedontationer direkte til Anders Gravers' bankkonto hos Morsø Bank. Stephen Gash og Anders Gravers søger også i 2007 om at registrere SIOE-navnet som varemærke både i Danmark og i England.

2007 er også året hvor Anders Gravers med større eller mindre held forsøger at løsrive sig fra de højreradikale kræfter, som han har samarbejdet med i Danmark siden 2004. En sandsynlig forklaring kan være, at Gravers gerne vil ind i varmen hos de relativt pengestærke internationale Counterjihad- og antijhad-kredse, hvor hans tætte samarbejde med danske racister og højreradikale ikke se alt for pænt ud overfor det proisraelske netværk.

I hvert fald tranformeres Anders Gravers i 2007 og springer ud som indædt støtte af Israel og kommer ind i varmen hos det ny internationale netværk, der dengang kaldte sig Center for Vigilant Freedom og her i 2010 har skiftet navn til Liberitas.

Gravers' forsøg på at give sig et mere stuerent image holder dog ikke helt, fordi han både slutningen af 2007, i 2008 og i 2009 vælger fortsat at gå på gaden med højreradikale og racister.

Stop Islamiseringen af Europa har udviklet sig til et større internetbaseret netværk, der i dag 2010 findes i over 19 lande. Netværket har dog størst aktivitet på Internettet, ikke mindst i sociale forumer som Facebook. Alligevel er der oprettet politiske partier i flere af de 19 lande, og i Spanien og Bulgarien er det lykkedes at få en vis politisk indflydelse på lokalt niveau.

Afslutning

De danske antimuslimer deler altså forbindelser til USAs antimuslimske, pro-israelske Netværk, der for Pamela er et korstog mod Islam. Forbindelsen til danske anti-muslimer som Lars Hedegaard og Anders Gravers er tydelig, når der samarbejdes på konferencer, oprettes foreninger osv. Danmark er solidt placeret på det antimuslimske verdenskort sammen med andre kendisser som hollandske Geert Wilders, og selv en organisation som SIAD søger at organisere sig som europæisk netværk.

Vi fortsætter afdækningen af Netværket i næste artikel, del 3 der tager fat på Netværkets forbindelse til den pro-israelske lobby i USA og højrefløjen i Israel.